Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #1 - Forår 2017 | Page 11

KIRKEBLAD 86. årgang Forår 2017 FALSLED KIRKE Rock i synagogen ? Fra tid til anden er der i medierne debat om folkekirken! Gør den det godt nok; følger den med tiden? Det er en diskussion, som præster og menighedsråd også følger med i. Men svaret er nok ikke så enkelt! De fleste præster har på et tidspunkt – som regel i et festligt lag - mødt den velmenende marketing-eller reklamemand, som gerne vil give et bud på, hvordan folkekirken får ”flere kunder i butikken”, som de udtrykker det. De har måske været til et bryllup eller en søndagsgudstjeneste med dåb og synes, at arrangementet skal peppes lidt op, for salmerne er ”kedelige” og orgler er ”gammeldags” o.s.v. Kort sagt, de vil gerne have lidt mere ’rock i synagogen’! Problemet er bare, at vedkommende også nævner, at han/hun ikke går i kirke og ikke har til hensigt at gøre det. Og så er vi lige vidt! For er man ikke fortrolig med pulsen i gudstjenesten, er det svært at vide, hvad der kan lokke ”kunderne” til! En gudstjeneste er ugens åndelige optankningssted; den er et møde med Guds ånd og Guds ord. Den er et samspil af mange ting: Musikken, salmerne og fællessangen, bibelteksterne, prædiken, bønnerne og selve kirkerummet. Er der nadver, som i højmessen, bliver den et naturligligt omdrejningspunkt efter prædiken, lige som en eventuel dåb gør det. Gudstjenesten har enkelte grundtræk helt tilbage til oldkirken, men ellers har den stille og roligt udviklet sig gennem tiden. Går man blot tohundrede år tilbage, var det ikke ualmindeligt, at højmessen varede omkring to timer, hvis ikke mere! Salmerne var dengang alenlange, 12 til 16 vers var ikke ualmindeligt, og de blev sunget i langsomt tempo. Prædiken kunne tage op imod en time, og som regel var der overhøring af konfirmander i alles påsyn! Så sig ikke, at der ikke er sket noget! Hverken præster eller menighedsråd kan opfinde deres egen gudstjeneste. Vi har en autoriseret ritualbog, hvor alle ”opskrifterne” står og en autoriseret alterbog med forordnede tekster til de enkelte helligdage. Alligevel bliver ingen af gudstjenesterne i Danmarks 2169 kirkesogne ens, for summen af de lokale traditioner, den lokale menighed, præstens teologi og personalets kompetencer spiller ind. Desuden kan vi ved visse lejligheder godt slå os lidt løs, uden at spørge biskoppen og hvis menighedsrådet ellers er indforstået. Men gudstjenestens grundelementer skal fortsat være der, selv om der tale om en gudstjeneste for f.eks. børn og unge. De fleste af folkekirkens gudstjenester et miks af tradition og fornyelse i forskellig grad! I nogle kirker eksperimenterer man mere og synger flere nye salmer, fordi det passer til den givne menighed. Andre steder er man mere konservative, fordi det passer på dét sted! Selv blander jeg ofte gamle og nye salmer, og det er da også sket, at en kirkegænger har givet mig et rap over fingrene for det! Men for det første har jeg mit hjerte med i det og for det andet skal vi turde favne de nye salmer. Da Grundtvig i sin tid præsenterede ”Den signede dag med fryd vi ser” mente mange, ”at sådan noget vås kunne man da ikke synge i kirken”. Tænk engang, hvis de gamle var holdt op med SVANNINGE KIRKE at bruge denne salme, fordi nogle protesterede! Så var vi andre blevet snydt! Et ord om gospel: Det er aldrig rigtigt slået igennem herhjemme, fordi det hører hjemme i den afro-amerikanske tradition, som ikke passer til det danske gemyt og til dansk tradition. Så vil man gerne høre gospel, er der heldigvis koncerter, man kan gå til! Nede på bundlinjen kan man konstatere, at man ikke kan ”lokke” folk i kirke med smarte reklamekampagner! Nej, folk kommer, når de er et sted i livet, hvor de er klar til det! Når de altså kommer! Og efter snart 20 års præstegerning har jeg erfaret, at de fleste godt ved, hvordan en gudstjeneste skal være, også selv om de ikke kommer i kirken så ofte! For det fortæller deres mavefornemmelse dem! I kirken kan man hvile i traditionen; her behøver man ikke at jage efter vind og nye påhit! For nogle år siden var der en rockgudstjeneste i Faaborg kirke for hele områdets konfirmander. Nogle af dem syntes, at det var alle tiders, men mange sagde bagefter til mig: ”Rockmusik i kirken? Det er da noget mærkeligt noget!”. Nuvel! Nu går det mod lysere tider, fastetiden er over os, i hvert fald i kirkeåret og det går mod påske, kristendommens største højtid. Påskens fire gudstjenestedage er som en miniserie, der handler om fællesskab, svigt, løgn og bedrag, lidelse og død, håb, trøst, glæde og eftertanke. Ja påsken handler ikke bare om Jesu død og opstandelse, men om et menneskeliv i det hele taget! Glædelig påske, når vi kommer dertil! VrH Falsled/Faldsled ? Med hensyn til problematikken omkring Falsled/Faldsled vil vi i kirkebladet, på hjemmesiden og i øvrige offentlige gudstjenestelister fortsat bruge stavemåden Falsled indtil andet bliver besluttet af menighedsrådet! Sagen er, at stavemåden ”Falsled” er brugt og bevidnet i de gamle kirkebøger; det er den stavemåde Kirkeministeriet altid har brugt og som nu bruges i deres IT-systemer. Før en ny stavemåde kan benyttes, skal den derfor rettes gennem hele systemet!