Lokal Nyt - Faldsled | Millinge | Svanninge #1 - Forår 2017 | Page 11
KIRKEBLAD
86. årgang
Forår 2017
FALSLED KIRKE
Rock i synagogen ?
Fra tid til anden er der i medierne debat om folkekirken! Gør
den det godt nok; følger den med tiden? Det er en diskussion,
som præster og menighedsråd også følger med i. Men svaret er
nok ikke så enkelt!
De fleste præster har på et tidspunkt – som regel i et festligt
lag - mødt den velmenende marketing-eller reklamemand, som
gerne vil give et bud på, hvordan folkekirken får ”flere kunder
i butikken”, som de udtrykker det. De har måske været til et
bryllup eller en søndagsgudstjeneste med dåb og synes, at
arrangementet skal peppes lidt op, for salmerne er ”kedelige”
og orgler er ”gammeldags” o.s.v. Kort sagt, de vil gerne have
lidt mere ’rock i synagogen’!
Problemet er bare, at vedkommende også nævner, at han/hun
ikke går i kirke og ikke har til hensigt at gøre det. Og så er vi
lige vidt! For er man ikke fortrolig med pulsen i gudstjenesten,
er det svært at vide, hvad der kan lokke ”kunderne” til!
En gudstjeneste er ugens åndelige optankningssted; den er et
møde med Guds ånd og Guds ord. Den er et samspil af mange
ting: Musikken, salmerne og fællessangen, bibelteksterne,
prædiken, bønnerne og selve kirkerummet. Er der nadver, som
i højmessen, bliver den et naturligligt omdrejningspunkt efter
prædiken, lige som en eventuel dåb gør det. Gudstjenesten
har enkelte grundtræk helt tilbage til oldkirken, men ellers har
den stille og roligt udviklet sig gennem tiden. Går man blot
tohundrede år tilbage, var det ikke ualmindeligt, at højmessen
varede omkring to timer, hvis ikke mere! Salmerne var dengang
alenlange, 12 til 16 vers var ikke ualmindeligt, og de blev sunget
i langsomt tempo. Prædiken kunne tage op imod en time, og
som regel var der overhøring af konfirmander i alles påsyn!
Så sig ikke, at der ikke er sket noget!
Hverken præster eller menighedsråd kan opfinde deres
egen gudstjeneste. Vi har en autoriseret ritualbog, hvor alle
”opskrifterne” står og en autoriseret alterbog med forordnede
tekster til de enkelte helligdage. Alligevel bliver ingen af
gudstjenesterne i Danmarks 2169 kirkesogne ens, for summen
af de lokale traditioner, den lokale menighed, præstens teologi
og personalets kompetencer spiller ind. Desuden kan vi ved
visse lejligheder godt slå os lidt løs, uden at spørge biskoppen og
hvis menighedsrådet ellers er indforstået. Men gudstjenestens
grundelementer skal fortsat være der, selv om der tale om en
gudstjeneste for f.eks. børn og unge.
De fleste af folkekirkens gudstjenester et miks af tradition og
fornyelse i forskellig grad! I nogle kirker eksperimenterer man
mere og synger flere nye salmer, fordi det passer til den givne
menighed. Andre steder er man mere konservative, fordi det
passer på dét sted! Selv blander jeg ofte gamle og nye salmer,
og det er da også sket, at en kirkegænger har givet mig et rap
over fingrene for det! Men for det første har jeg mit hjerte med
i det og for det andet skal vi turde favne de nye salmer. Da
Grundtvig i sin tid præsenterede ”Den signede dag med fryd
vi ser” mente mange, ”at sådan noget vås kunne man da ikke
synge i kirken”. Tænk engang, hvis de gamle var holdt op med
SVANNINGE KIRKE
at bruge denne salme, fordi nogle protesterede! Så var vi andre
blevet snydt!
Et ord om gospel: Det er aldrig rigtigt slået igennem herhjemme,
fordi det hører hjemme i den afro-amerikanske tradition, som
ikke passer til det danske gemyt og til dansk tradition. Så vil
man gerne høre gospel, er der heldigvis koncerter, man kan
gå til!
Nede på bundlinjen kan man konstatere, at man ikke kan ”lokke”
folk i kirke med smarte reklamekampagner! Nej, folk kommer,
når de er et sted i livet, hvor de er klar til det! Når de altså
kommer! Og efter snart 20 års præstegerning har jeg erfaret,
at de fleste godt ved, hvordan en gudstjeneste skal være, også
selv om de ikke kommer i kirken så ofte! For det fortæller deres
mavefornemmelse dem! I kirken kan man hvile i traditionen;
her behøver man ikke at jage efter vind og nye påhit!
For nogle år siden var der en rockgudstjeneste i Faaborg kirke
for hele områdets konfirmander. Nogle af dem syntes, at det
var alle tiders, men mange sagde bagefter til mig: ”Rockmusik
i kirken? Det er da noget mærkeligt noget!”.
Nuvel! Nu går det mod lysere tider, fastetiden er over os, i hvert
fald i kirkeåret og det går mod påske, kristendommens største
højtid. Påskens fire gudstjenestedage er som en miniserie, der
handler om fællesskab, svigt, løgn og bedrag, lidelse og død,
håb, trøst, glæde og eftertanke. Ja påsken handler ikke bare
om Jesu død og opstandelse, men om et menneskeliv i det hele
taget!
Glædelig påske, når vi kommer dertil!
VrH
Falsled/Faldsled ?
Med hensyn til problematikken omkring Falsled/Faldsled
vil vi i kirkebladet, på hjemmesiden og i øvrige offentlige
gudstjenestelister fortsat bruge stavemåden Falsled indtil andet
bliver besluttet af menighedsrådet! Sagen er, at stavemåden
”Falsled” er brugt og bevidnet i de gamle kirkebøger; det er den
stavemåde Kirkeministeriet altid har brugt og som nu bruges i
deres IT-systemer. Før en ny stavemåde kan benyttes, skal
den derfor rettes gennem hele systemet!