TEMA
udfoldelser , velsignelser , dannelse , overskud . Som det formuleres i Fil 4,17 til en gruppe af mennesker , som var gavmilde :
” Ikke at jeg stræber efter gaven , men jeg stræber efter det udbytte , som tæller godt i jeres regnskab .”
Der sker noget med dem , der giver . Hvor meget skal vi da give , og hvor meget skal vi forvente , at andre giver ?
I Jesu undervisning er der et overskud , som er overstrømmende og udfordrende . Da han ser , hvad forskellige mennesker giver af penge i templet , siger han om den fattige enke i Mark 12,44 , at hun giver alt , hvad hun har af penge . Og i Bjergprædikenen i Matt 5,42 siger han :
” Giv den , der beder dig ; og vend ikke ryggen til den , der vil låne af dig .”
Der er i dele af Jesu undervisning en beskrivelse af den ideelle verden , af det ideelle menneske , det menne- hvilket selv Jesus praktiserer ( Matt 14,22-23 ). Et nej kan være det bedste , man kan give ; også det bedste for den , der spørger . Spørgsmålet er så , hvad eller hvem , der skal bestemme vores svar .
I 1 Kor 9,7 får vi den vejledning , at enhver skal give , som han har hjerte til . Det , der her er pejlemærket , er ikke , hvad andre forventer eller siger , eller hvad man tror , andre forventer . Det bestemmes i den enkeltes indre , i forholdet til Gud . Vi kaldes ikke til at redde verden , frelse verden . Det må vi overlade til Gud . Vi inviteres i stedet ind i Guds tjeneste i verden og må i vores samvittighed afgøre hvad , vi kan bidrage med . Det kan andre ikke afgøre på vores vegne eller kræve af os uden at bryde det 7 . bud . Faktisk kan et nej være det gavnlige for alle , samtidig med at vi ved , at alt , hvad vi har , har vi fået betroet af Gud .
I Jesu undervisning er der en beskrivelse af den ideelle verden , af det ideelle menneske , det menneske som er præget af overskud , overflod og taknemmelighed .
ske som er præget af overskud , overflod og taknemmelighed , fordi han i alt har Gud i ryggen . Som Gud giver han til retfærdige og uretfærdige , deler ud til alle og gør ikke forskel . Det , der står øverst på dagsordenen , er at møde mennesker inviterende og favnende . Den undervisning møder vi i Bjergprædikenen , som et kald til den enkelte , ikke som et princip , vi hver især kan gøre gældende overfor andre og indrette samfundet efter . Tanken er ikke , at hvis den rige beder om den fattiges hjælp , må den fattige bare møde op . Den , der hjælper andre , må overveje , hvad han giver , og hvem han giver .
Nej
Det er sådan i denne syndens og dødens verden , at vi lever med begrænsninger og ikke kan være imødekommende overfor alle . Vi må som mennesker også sige nej ,
6 LIV I TROEN | Nr . 4 2022