KUI KUI Rammefortælling Odense Kommune | Page 16

8.3. KOORDINERET TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE I DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS Det gode samarbejde i ungeindsatsen tager afsæt i et mindset, der handler om at skabe fællesskab i opgaveløsningen: vi arbejder med fælles mål, og skaber en fælles retning og et fælles sprog i den sammenhængende og helhedsorienterede ungeindsats, der virker for den enkelte unge. Den samlede ungeindsats er aldrig bedre, end den enkelte indsats, der skabes i den enkelte unges forløb. En helhedsorienteret ungeindsats inddrager ofte flere forvaltninger, fagområder og medarbejdere, der er forankret i forskellige fagligheder og lovgivninger. Det gælder eksempelvis de centrale aktører i ungeindsatsen, der henholdsvis er forankret i grundskole, Ungdomsuddannelsesvejledning, børn- og ungerådgivning, ungerådgivning, mentorer for unge, SSP, misbrugsbehandling og PPR. De forskellige faglige tilgange og perspektiver sættes i spil og supplerer hinanden i én sammenhængende ungeindsats. Det er således et fælles ansvar for alle samarbejdspartnere i den enkelte indsats, at indsatsen koordineres, og at der dermed skabes sammenhæng i den unges forløb. Alle samarbejdspartnere bidrager til, at den nødvendige faglige specialisering aldrig står i vejen for at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret ungeindsats. Vi udvikler løbende tætte og systematiske samarbejdsformer og nye gensidigt forpligtende samarbejdsrelationer i Den sammenhængende kommunale ungeindsats. Udover de konkrete samarbejdsforløb, der etableres i tilknytning til ungeindsatsen for den enkelte unge, udfolder Den sammenhængende kommunale ungeindsats sig sideløbende i forskellige typer af understøttende og strategiske samarbejdsfora og netværk - med inddragelse af såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Disse fora og netværk arbejder med følgende hovedtemaer: ’Ungdomsuddannelse’, ’Kriminalitetsforebyggelse for unge’, ’Unge med særlige behov/handicap’ og ’Mental sundhed for unge’. Der pågår bl.a. et strategisk udviklingsarbejde på ungdomsuddannelsesområdet, som inddrager eksterne samarbejdspartnere. Det gælder det tværkommunale samarbejde Garantiskolen, som samarbejder med ungdomsuddannelserne om brobygning med og fastholdelse i ungdomsuddannelse - og det strategiske partnerskab Uddannelsesforum, som på tværs af forvaltninger, og i samarbejde med repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, arbejder med at udvikle ungdomsuddannelsesområdet generelt set. I figuren nedenfor, indgår et udvalg af de samarbejdsfora og netværk, som på forskellige måder understøtter arbejdet med Den sammenhængende kommunale ungeindsats. 16