7. UNGEPERSPEKTIVET I DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS (KUI)
’Den enkelte unges perspektiv og den enkelte unges oplevelser bør være bærende for
ungeindsatsen’.
’I ungeindsatsen betragter vi de unge, som de er: forskellige’.
(Ungepartnerskabets anbefalinger, KL 2011-2012).
7.1. DE UNGES BAGGRUNDE OG AFSÆT TIL AT KOMME I UDDANNELSE OG JOB ER FORSKELLIGE
Alle unge har forestillinger og drømme om, hvordan de gerne vil leve deres liv i fremtiden – men de unges
vilkår for og deres afsæt til at gå fremtiden i møde kan være meget forskellige. De unge vægter generelt det
at kunne klare sig selv højt. De ønsker at leve et normalt liv, med uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter, venner
og familie. De unge vil gerne være ligesom andre unge, vil ikke føle sig forkerte og anderledes – eller stå
udenfor fællesskabet. Det sociale vejer tungt og de unge spejler sig i hinanden. Ligeledes har familien stor
betydning for de unges valg og muligheder i livet – direkte og indirekte, positivt og negativt. Det gælder også
deres valg og muligheder i relation til uddannelse og arbejde. Familiens tidlige inddragelse i grundskolen går
hånd i hånd med ungeindsatsen. Samarbejdet med den unges familie har stor betydning i indsatsen for at
hjælpe den unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.
7.2. HVEM ER DE UNGE? HVILKE UDFORDRINGER HAR DE UNGE?
Indeholdt i den brede gruppe af børn og unge mellem 15-24 år, er grupper af børn og unge i grundskolens
overbygning, unge i overgang til ungdomsuddannelse, frafaldstruede unge i ungdomsuddannelse eller
beskæftigelse eller ledige unge - med forskellige faglige, personlige og sociale udfordringer.
Det drejer sig eksempelvis om ikke-uddannelsesparate børn og unge i udskolingen, børn og unge i personlig,
social og/eller faglig mistrivsel, børn og unge med problematisk skolefravær eller skolevægring, herunder børn
og unge med sociale foranstaltninger, risikoadfærd, kriminalitetstruede eller i kriminalitet, psykisk sårbare og
udsatte børn og unge, børn og unge med psykiske lidelser eller behandlingskrævende misbrug, samt
frafaldstruede unge i ungdomsuddannelse og ledige unge på offentlig forsørgelse.
Velvidende at de unge er forskellige – at de har forskellige historier, baggrunde og vilkår, forskellige ønsker,
drømme, behov og udfordringer – ser vi nogle fællestræk hos de unge, som nedenstående kategorisering
stiller skarpt på. Indholdet i kategorierne sætter ord på udvalgte markante ’kendetegn’ hos de unge, som peger
på de typiske udfordringer, som Den sammenhængende kommunale ungeindsats møder og håndterer. Som
det fremgår, er nogle kendetegn genkommende i flere grupper, blot i forskellige grader.
11