KUI KUI Rammefortælling Odense Kommune | Page 10

6. 5 CENTRALE FOKUSOMRÅDER (JF. REGERINGSAFTALEN) I DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS (KUI) 1. ÈN INDGANG Den sammenhængende kommunale ungeindsats er forankret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen - i et tværgående samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen. Der er etableret én indgang for unge under 30 år i Vindegade/Slotsgade, hvor alle ungeindsatser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningens regi er samlet under ét tag. 2. KONTAKTPERSON/UNGEGUIDE Tildeles unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser. Ungeguiden følger den unge i overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse/beskæftigelse - har overblik, er bindeled og koordinerer med parterne. Alle samarbejdspartnere kan indstille til ordningen, UUO visiterer. 3. UDDANNELSESPLAN Alle unge skal have en plan. Uddannelsesplanen er det tværgående faglige værktøj, der er omdrejningspunkt for den unges forløb. Planen indeholder elevens overvejelser, valg og mål for sin fremtid. Den skal bidrage til, at eleven sætter realistiske mål og at der er sammenhæng og retning. For elever i grundskolen udformes uddannelsesplanen, når eleven forlader grundskolen. Her fungerer planen som en form for ’tilmelding’ til 10. klasse, ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter grundskolen. Der udformes også uddannelsesplan for alle 15-25-årige udenfor grundskolen, herunder uddannelsesplan for unge der starter i FGU. 4. MÅLGRUPPEVURDERING TIL FGU Optagelse på FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering. Formålet er at hjælpe den unge til at finde den mest realistiske vej til at påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse eller opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppevurderingen er en helhedsvurdering, der er baseret på objektive forhold og et konkret individuelt skøn i relation til den enkelte unge. UUO varetager målgruppevurdering til FGU. 5. VIRKSOMHEDSPRAKTIK Ungeindsatsen understøtter virksomheders kontakt med kommunen, når der samarbejdes om unges praktikforløb, elevforløb, beskæftigelse mv. Ligeledes koordinerer ungeindsatsen en opsøgende funktion ift. virksomhedspraktik i forbindelse med FGU. 10