Kromann Reumert årsberetning 2020 2020 | Page 50

Vi møder landets talentfulde studerende

For fjerde år i træk er vi blandt de tre foretrukne arbejdspladser for jurastuderende. Hvert år møder vi studerende til arrangementer på vores kontorer, til eksamensforberedende cases, til undervisning på landets universiteter og på karrieremesser. I 2020 måtte vi grundet coronapandemien tænke anderledes og udvidede derfor med flere virtuelle events.
Virtuel karrieremesse Vi nåede akkurat at deltage i årets karrieremesse på Aarhus Universitet i februar 2020, inden coronapandemien brød ud. Normalt får vi næsten månedligt besøg af jurastuderende på vores kontorer i enten Aarhus eller København, og med endnu et par aflyste karrieremesser på landets øvrige universiteter savnede vi interaktionen med talentfulde studerende med ambitionen om at være blandt Danmarks bedste erhvervsadvokater. I maj inviterede vi derfor alle landets jurastuderende til virtuel karrieremesse. Her fik de en unik indsigt i hverdagen hos os fra både advokater, fuldmægtige og vores egne jurastuderende.
" Digital first " blev mantraet for 2020, og vi lancerede også vores nyhedsbrev for studerende, ligesom vores webinarer med temaer som " IP escape rooms " og " retten til navnet Ørsted " var populære! Læs mere om Ørsted-sagen på side 35.
M & A med nogle af branchens skarpeste 24 nysgerrige jurastuderende kunne i august opleve virksomhedsoverdragelsernes hektiske verden på egen krop, da vi i samarbejde med studenterforeningen Juridisk Diskussionsklub inviterede til M & A Case Competition. I en intens uge med undervisning, cases, forhandlinger og networking fik de studerende smag for arbejdet med virksomhedsoverdragelser( M & A). I år naturligvis med respekt for alle coronaforholdsregler. Deltagerne fik blandt andet udleveret en personlig håndsprit, der blev serveret portionsanrettet mad og holdt afstand.
Se, hvordan ugen forløb
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
26