Kromann Reumert årsberetning 2020 2020 | Page 34

Hvad har du lært af corona?

Amalie Meldgaard, advokat: " Coronapandemien har mest af alt lært mig at sætte ekstra pris på mine kollegaer. Jeg har i hvert fald indset, hvor meget dagligdagen på kontoret betyder – både fagligt og socialt. Det har dog helt sikkert også været sundt at lære, at arbejdsdagen også kan fungere på andre måder, end hvad vi er vant til. Hjemmearbejdet har i den grad åbnet for en mere fleksibel tilgang til arbejdet, selvom jeg håber, at vi snart kan komme tilbage til " den gamle hverdag "."
Tobias Stilling, senioradvokat: " Corona har taget betydningen af et fleksibelt arbejdsliv til et nyt niveau, og stort set det meste kan klares via vores digitale værktøjer. Det er vigtigt, at klienten oplever samme høje service hjemmefra som fra kontoret, men også at huske, at vores klienter også arbejder mere fleksibelt. Jeg sætter dog pris på en traditionel arbejdsdag med fysisk tilstedeværelse og et mere socialt aspekt af arbejdslivet både i forhold til kollegaer og klienter."
Emma Marie Jespersen, advokatfuldmægtig: " Tiden under coronapandemien har lært mig, at vi, uanset forskellige geografiske placeringer, kan arbejde tæt sammen på kryds og tværs og dermed sikre videndeling og sparring i hverdagen. På den måde har vi kunnet opretholde samme høje kvalitet over for vores klienter."
Elena Billestrup, advokatfuldmægtig: " Jeg har lært, at meget kan lade sig gøre hjemmefra og virtuelt. Vi har så mange digitale muligheder og løsninger, at det er muligt at løse de fleste af vores klienters opgaver hjemmefra. Dog vil Teamskald – selvom de er hyggelige – aldrig kunne erstatte det fysiske møde og sammenholdet på kontoret."
Birgitte Brix Bendtsen, Head of People & Development: " Det har været imponerede at se, så effektivt vi på kort tid kunne omstille os til næsten udelukkende at arbejde digitalt. Vi fandt hurtigt nye digitale måder at samarbejde, videndele og uddanne os på – særligt i perioden hvor de fleste arbejdede hjemmefra. De nye arbejdsmetoder gav god inspiration til at udvide vores fleksibilitets- og balancepolitik med flere muligheder for at arbejde på distancen og for at arbejde på tidspunkter, som passer bedst ind for den enkelte."
Opskriften på en perfekt hjemmearbejdsdag
Køkkenchef i København Mads Præstmark, leder af mødegangen i København Jannie Wehnert og deres kollegaer satte i foråret og sommeren lidt tiltrængt kolorit på den nye, grå hverdag. Antallet af frokostgæster i kantinen styrtdykkede, ligeså antallet af møder på vores mødegang. Derfor udviklede de en madbog og en juicebog med lækre opskrifter for at give os alle en nærende frokost og et skud energi, selvom menuen stod på hjemmearbejde. Og et par hårdtarbejdende og intetanende kollegaer fik i efteråret uanmeldt besøg af Mads og køkkenchef i Aarhus Bjørn Madsen, der leverede et lækkert frokostmåltid – så blev hjemmearbejdsdagen pludselig mere spiselig!
Kromann Reumerts
MADBOG
Ordentlig hverdagsmad – nærmest professionelt!
Kromann Reumerts ENERGY BOOSTER Mødegangens juiceopskrifter
18