Vi møder landets talentfulde studerende
For fjerde år i træk er vi blandt de tre foretrukne arbejdspladser for jurastuderende . Hvert år møder vi studerende til arrangementer på vores kontorer , til eksamensforberedende cases , til undervisning på landets universiteter og på karrieremesser . I 2020 måtte vi grundet coronapandemien tænke anderledes og udvidede derfor med flere virtuelle events .
Virtuel karrieremesse Vi nåede akkurat at deltage i årets karrieremesse på Aarhus Universitet i februar 2020 , inden coronapandemien brød ud . Normalt får vi næsten månedligt besøg af jurastuderende på vores kontorer i enten Aarhus eller København , og med endnu et par aflyste karrieremesser på landets øvrige universiteter savnede vi interaktionen med talentfulde studerende med ambitionen om at være blandt Danmarks bedste erhvervsadvokater . I maj inviterede vi derfor alle landets jurastuderende til virtuel karrieremesse . Her fik de en unik indsigt i hverdagen hos os fra både advokater , fuldmægtige og vores egne jurastuderende .
" Digital first " blev mantraet for 2020 , og vi lancerede også vores nyhedsbrev for studerende , ligesom vores webinarer med temaer som " IP escape rooms " og " retten til navnet Ørsted " var populære ! Læs mere om Ørsted-sagen på side 35 .
M & A med nogle af branchens skarpeste 24 nysgerrige jurastuderende kunne i august opleve virksomhedsoverdragelsernes hektiske verden på egen krop , da vi i samarbejde med studenterforeningen Juridisk Diskussionsklub inviterede til M & A Case Competition . I en intens uge med undervisning , cases , forhandlinger og networking fik de studerende smag for arbejdet med virksomhedsoverdragelser ( M & A ). I år naturligvis med respekt for alle coronaforholdsregler . Deltagerne fik blandt andet udleveret en personlig håndsprit , der blev serveret portionsanrettet mad og holdt afstand .
Se , hvordan ugen forløb
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
26