Kromann Reumert Årsberetning/ESG 2022 Kromann Reumert Årsberetning/ESG 2022 | Seite 36

Rådgivning om ESG

Green Summit Denmark : fra viden om juraen til praktisk erfaring med ESG

I oktober var vi sammen med ratingbureauet Legal 500 vært ved Green Summit Denmark 2022 . Konferencen samlede førende fagfolk , som gennem paneldiskussioner og networking konkretiserede bæredygtighed og ESG-dagsordenen .
Diskussionerne kredsede om acceleration af den grønne omstilling gennem virksomheders samarbejde og arbejde med bæredygtigheds-due diligence samt colourwashing og udfordringer på ledelsesniveau . Paneldeltagerne delte ud af deres erfaringer og synspunkter og debatterede udfordringer og potentialer , som virksomheder i Danmark og på verdensplan står over for , når de behandler miljømæssige , sociale og ledelsesmæssige forhold i deres drift , forsyningskæder og i direktion og bestyrelse .
Susan Korsholm Høj , Legal Counsel og Head of ESG hos CataCap Management : " Vi har brug for intern undervisning . Der er brug for undervisning i ESG på ledelses- og bestyrelsesniveau . Og så er der et råb om fælles standarder . Lovgivning og EU-taksonomi vil forhåbentlig bidrage hertil , men vil også kunne øge kompleksiteten ."
Lone Wandahl Mouyal , lektor og ph . d . ved Københavns Universitet : " Indtil nu har virksomhedernes arbejde med bæredygtighed primært været baseret på frivillige initiativer . Nu erstattes de af egentlig lovgivning . Med ESG er der ikke tale om en opfindelse af hjulet . Vi skal bare lære at køre en ny bil ."
Marissa Saretsky , VP , Global Sustainability hos Pandora : " Forandringer tager tid . Først skal du fastlægge det rette ambitionsniveau , og det kræver drøftelser og afstemning med bestyrelsen for at sikre ledelsens opbakning . Når ambitionen er klar , skifter man gear for at sikre , at de rette teams og ressourcer er på plads til rent faktisk at få arbejdet udført ."
Kristjan Jespersen , lektor og ph . d . ved Copenhagen Business School : " Indtil nu har det været et spørgsmål om hensigter over for profit , men der skal findes en balance ."
Maria Holst Levin , partner hos Kromann Reumert : " Arbejdet med bæredygtighed skal ikke gøres til et stort monster . Det er helt centralt , at det ( også ) er forankret hos den øverste ledelse . Start med at se på , hvilke regler og samfundstendenser I skal forholde jer til : " hvad er vores risici , og hvad er vigtigst ?". Så kan I bygge videre derfra ."
Green Summit Denmark udspringer af Legal 500 ' s Global Green Guide , der sætter fokus på advokatfirmaer omkring i verden , der bidrager til den grønne omstilling . Kromann Reumert er nævnt i Global Green Guide 2022 for sin indsats .
Læs mere
I 2023 er vi atter værter ved Green Summit Denmark . Hold øje med vores hjemmeside for dato og tidspunkt .
36