Klarlund - Navnet forpligter | Page 98

En flyvende succes Den store succes med armbåndsure til mænd kommer nærmest flyvende i 1904, hvor den brasilianske eventyrer og flypioner Alberto Santos-Dumont besøger sin ven Louis Cartier og beklager sig over, hvor upraktiske lommeure er for en pilot. Inspireret af denne klagesang tager Louis Cartier udfordringen op og designer et fladt og karakteristisk firkantet armbåndsur. Det bliver opkaldt efter eventyreren og får navnet Santos. Verdenshistoriens første armbåndsur til mænd er født, og det kommer på markedet i 1911. Det samme bliver et tidløst design. Santos bliver straks populært hos Cartiers kunder og er siden blevet opdateret løbende. I 1978 gjorde den hæderkronede model comeback med klassikeren Santos de Cartier med manuelt optræk, og siden kom det designopfriskede Santos 100 i rødguld med automatisk optræk i 2004. Hele familien Cartier bliver efterhånden involveret i virksomheden – lige fra stifterens søn Alfred, der overtager administrationen i 1874, til børnebørnene Pierre, Jacques og Louis, der hjælper med at gøre mærket stort og kendt i den ganske verden. De er blandt andet med til at åbne de berømte Cartier-butikker i New York, Paris, London og Moskva. Butikkerne er nærmest mytologiske og fremstår som sande templer for luksus. Butikkernes synlighed og fokus på ét mærke har gennem tiden udgjort en klar fordel for Cartier i forhold til andre konkurrerende mærker og forbliver en styrke i dag. I 1909 åbnede Cartier sin første forretning i London på 175-176 New Bond Street. Alfred Cartier og hans tre sønner i 1922. Fra venstre: Pierre, Louis og Jacques. En tidlig version af Cartiers efterhånden legendariske Santos-ur, som Louis Cartier kreerede til sin ven Alberto Santos-Dumont. 96 08_Cartier.indd 96 Cartier 06/10/12 01.53