Klarlund - Navnet forpligter | Page 328

Brillant, bearbejdet og i bevægelse Bag smykkefirmaet Marianne Dulong står to kvinder med en passion for guld, sølv og ædle stene: Stylist Anja Camilla Alajdi og guldsmed Marianne Dulong, har arbejdet sammen på en række forskellige projekter siden 1997. Siden 2007 har de to kvinder opbygget det eksklusive mærke Marianne Dulong. Deres kreative dynamik har også fået kongelig bevågenhed. Kronprinsesse Mary ynder nemlig gerne at fuldende et look med smykker fra Marianne Dulong – smykker, der med deres underspillede elegance kan matche en stærk personlighed og meget forskelligartede begivenheder. For Marianne Dulongs smykker henvender sig i høj grad til et kvindeligt klientel, hvis liv er i konstant bevægelse. Den fælles vision for smykkedesign er baseret på tre stemninger: Klassisk, råt og glamourøst. Smykkerne bliver skabt i klassiske, glamourøse materialer som guld, sølv, diamanter og perler. Kreationerne tilsættes kant ved sjældne stene, der har deres helt egne personligheder. Et råt element gør sig gældende ved lædersnore, hvorpå der for eksempel hænges kostbare Tahiti-perler, eller ved metaloverflader, der brillerer ved at være bearbejdede. Endelig er bevægelse altid indarbejdet i smykkerne på en eller anden måde – også fordi det kvindelige klientels liv konstant er i bevægelse. 326 Marianne Dulong 24 Marianne Dulong.indd 326 06/10/12 01.40