Henning Koppel var uddannet billedhugger
og excellerede i at designe sølvkorpus. Han
blev ansat på Georg Jensen-smedjen i 1945.
Karakteristisk
koppelsk kurve
Ti år efter Georg Jensens død blev Henning Koppel (1918-1982) ansat
selv kaldte det. Værdien skulle afspejles i formgivningen, som ophøjet
på smedjen, og han kom om nogen til at excellere i design af sølvkor-
moderne luksus.
pus. Aggressiv modernistisk fornægtede Henning Koppels uddannelse
som billedhugger sig ikke: Hans plastiske talent gjorde hans sølvar-
Efter 2. Verdenskrig lagde Henning Koppel ud med design af smykker
bejder til levende skulpturer, som brød grundigt med Georg Jensens
på grund af manglen på sølv. Hans første armlænke fra 1947 med seks
æstetik. Henning Koppels holdning var nonchalant, men realistisk: Da
sammenkædede led, hvert led med egen variation af uregelmæssige
materialemængden og arbejdsprocessen alligevel forhindrer korpussølv
bøjninger og ombukninger som i forskellige spejlinger, blev kendt som
i at blive hvermandseje, nyttede det, efter Henning Koppels mening,
hans ”runesprog” og sammenlignet med en hvals ryghvirvler, forvredne
ikke at forsøge at udforme sølvet fornuftigt eller praktisk. Det vigtigste
blomsterblade og amøber, der er i færd med at dele sig. Hvor andre
for ham var altid det kunstneriske udtryk, den individuelle, spontane,
smykkedesignere brugte ædelstene, brugte Henning Koppel luft og
skulpturelle og levende form, det som er blevet kaldt den karakteris-
rum. Med en ikke-ubetydelig vægt føltes armlænken næsten som en
tiske koppelske kurve. Udgangspunktet var altid æstetik, frihed, fantasi
korpusversion af et smykke.
og eksperimenter – ”ikke al det der funktionalisme-sludder”, som han
320
GEORG JENSEN
23 Georg Jensen.indd 320
06/10/12 01.40