Kunstneren
Efter endt uddannelse i 1892 arbejdede Georg Jensen en tid med
kostbare korpusarbejde. Selv var Georg Jensen imod en blank, poleret
keramik, men hverken som keramiker eller billedhugger opnåede han
sølvoverflade. Han ønskede et helt andet, mere mat og varmt skær over
den kommercielle succes, der kunne brødføde hans familie. Kunst-
sølvet. Med hans egne ord fra 1926: ”Sølvet er det bedste Materiale vi
nerisk lagde Georg Jensen til gengæld grunden til sit gode ry med disse
ejer, og det skønneste. Guld er ædelt som Værdi – ikke i sin Virkning…
værker, der sikrede, at hans smykker blev meget efterspurgte. Først i
Og saa har Sølv dette dejlige Maaneskinsskær… noget af den danske
en alder af 38 år bestemte Georg Jensen sig endeligt for sølvet som
Sommernats Lys...”. Ved brug af oxydering stod sølvet med flere nuan-
levevej og oprettede eget værksted i 1904.
cer og skyggevirkninger, og ved at lade hammerslagene stå i sine arbejder kunne Georg Jensen opnå lysbrydning i mange forskellige vinkler i
metallets overflade, som skønvirkes sølvformsprog.
Af temperament blev Georg Jensen beskrevet som ilter og energisk.
Hans tegninger var langt fra gennemarbejdede, fordi det gik så hurtigt
med at få ideer. Tegningerne var snarere udkast til kunstneriske ideer, og de sølvsmede han efterhånden havde fået tilknyttet fik udstrakt
indflydelse på et designs endelige udformning. Georg Jensen vidste
desuden, at han kunne stole på dem, for han havde oplært dem og
kendte til den enkeltes talenter og styrker. Tilknytning af dygtige og højt
kvalificerede håndværkere og designere til smedjen blev et væsentligt
element af firmaets succes.
Georg Jensen bagest i Bissens atelier, hvor
han var ansat som mestersvend, sammen med
Johan Einer Otto og Siegfried Wagner, 1893.
Georg Jensen var den intuitive, impulsive kunstner, der kradsede
tegninger ned på hvad som helst. Da han døde, 69 år gammel i 1935,
var han anerkendt som kunstner og håndværk W"fW&FV