Klarlund - Navnet forpligter | Page 298

Klarlund smykker – stil, smag og skønhed Povl Klarlund (1921-2009) var altid den smykkeinteresserede urmager. Så selvom hans uddannelse havde stået på kronografer, evighedskalendere og bittesmå skruer, var det smykkedesign, ædelsten og æstetik, som stod hans hjerte nært. Lige siden Klarlunds grundlæggelse i 1947 er eksklusive smykker blevet udført på bestilling, og Østergade-butikkens stueetage er da også helliget smykkerne – en verden, der handler om luksus og ekstravagance. For smykker er kærlighedsgaver, der tilfredsstiller vores længsel efter skønhed, og som små kunstværker fyldt med magi og poesi adlyder juveler kun deres helt egne love. Klarlunds smykker reflekterer stil og mode, følelser og individualitet. Smykker fuldender en kvindes påklædning til hverdag og fest; manchetknapper er den eksklusive detalje, som alle mænd kan bære på lige vilkår. Som dekorativ kunstform appellerer smykker bare mere til følelserne end nøgtern funktionalitet, for de smukkeste ting er også blandt de mindst praktiske. Klarlunds smykker er blevet fremstillet i alle æstetiske afskygninger; fra de mest minimalistiske til de opulent overdådige har smykkerne pyntet og præget. Sidst, men ikke mindst, står kreationerne for timers kreativitet i guldsmedeværkstedet. Klarlunds kærlighedsaffære med smykkerne begyndte for mere end 65 år siden… 296 KLARLUND SMYKKER 22 Klarlund_smykker2.indd 296 06/10/12 01.40