Diamanter fås i mange forskellige
nuancer - også pink og røde.
(Foto: Rio Tinto Diamonds)
Diamanter får deres farver enten fra kemiske urenheder og/eller på
lion kulstofatomer. Blå diamanter med bor stammer ofte fra Indien og har
grund af strukturelle defekter på atomart niveau. Da diamanterne blev
den sjældne og meget eftertragtede dybblå farve. Diamanter med brint er
til dybt under jordens overflade, var der også andre grundstoffer til stede
blålige med gråt skær og findes som regel i den australske Argyle-mine.
ud over kul. De andre stoffer har enten påvirket diamanten under dens
vækst eller ”hægtet” sig på diamanten. Op mod 95 % af alle diaman-
Røde, pink og brune diamanter findes i dag oftest i Australien (tidligere
ter af smykkekvalitet har et svagt gult skær. Den gule og orange farve
fandt man pink diamanter i Indien, men de var pastelblege sammen-
opstår på grund af kvælstof (nitrogen). Selv små mængder af kvælstof
lignet med de australske, der har dybe, mørkere, mere glødende og
kan give intense gule diamanter med en mættet, eftertragtet farve. Så
intense pink farver). Den pink og røde farve skyldes primært plastiske
mange fine gule diamanter er blevet fundet i Sydafrika, at farven gul på
deformiteter i atomets strukturelle opbygning, som opstår under og ef-
et tidspunkt blev betegnet som ”Cape”.
ter diamanternes vækst og under den hårde tur op til jordoverfladen.
Høje temperaturer og ekstremt højt tryk i Jordens indre deformerer
Grønne diamanter får deres farve på grund af et naturligt bombarde-
krystalgitteret – kulstofatomer forflyttes simpelthen fra deres normale
ment af radioaktiv stråling i jorden. Strålerne trænger ind udefra efter
placeringer. De strukturelle defekter og spor af jern, klor og salt giver
diamanten er dannet, hvilket betyder at den grønne farve oftest kun ud-
den pink farve.
gør et relativt tyndt lag – hvilket også er grunden til, at grønne diamanter
nogle gange i løbet af slibeprocessen mister deres farve. Langt de fleste,
S