Klarlund - Navnet forpligter | Page 275

Minedrift Ligesom diamanter er blevet til i løbet af tre geologiske perioder, taler Store fund af diamanter blev gjort i Brasilien i det 18. århundrede. (Foto: Carlos Juliao/Getty Images) man historisk om tre store fund: I Indien for mere end 2.500 år siden, i Brasilien omkring år 1725 og i Sydafrika i 1860’erne. Timingen af fundene var tilfældigvis sådan, at når den ene forekomst var ved at være udtømt, blev den næste opdaget. Takket være de ekstremt rige sydafrikanske fund fik man en langt bedre forståelse for de geologiske omstændigheder, som diamanter er blevet til under. I sin tid kontrollerede det magtfulde sydafrikanske mineselskab De Beers Consolidated Mines Limited omkring 95 % af verdensmarkedet for diamanter. Det tal er en del mindre i dag; salgstallene omfatter ”kun” ca. 45 % af alverdens uslebne diamanter (både af industrielog smykkekvalitet) – hvilket stadig er nok til, at De Beers har stor indflydelse på prissætningen af de ædle sten. Der er blevet fundet diamanter på samtlige kontinenter på nær Europa og Antarktis; enkelte bittesmå sten er såmænd også fundet i meteoritter. I dag mines diamanter globalt i tyve lande, hvilket tilsammen løber op i 130-160 millioner carat årligt. Generelt egner omkring 80 % af alle diamanter sig kun til industriel brug – de resterende ca. 20 % er af smykkekvalitet. På skattejagt… En del intelligent gætværk er involveret, når man leder efter diamanter. I jagten på nye miner leder man faktisk slet ikke efter diamanter. Forklaringen er enkel. Diamanter er som regel små, og der findes ikke så mange af dem. Heldigvis findes der til gengæld meget kimberlit, som er meget lettere at finde. Desuden kigger man også efter indikatormineraler som krom, titan, smykkestenene granat, spinel og olivin og magnetit, som ledsager diamantforekomster. Kimberley-minen - også kendt som The Big Hole. Verdens største og dybeste hul – 1.070 meter dybt og 460 meter i diameter. I dag er minen delvist opfyldt af grundvand. (Foto: Eric Nathan/Getty Images) Diamanten 20_Diamanter.indd 273 273 06/10/12 01.41