Klarlund - Navnet forpligter | Page 270

SPRINGENDE TIMEINDIKATION Timeangivelsen avancerer en gang i timen i stedet for at flytte sig gradvist, som tiden går. Kan være både analog eller digital visning. T TAKYMETER (Tachymeter) En skala, der normalt er placeret på urets krans eller skive, som anvendes til at beregne hastighed ud fra tid og afstand. Måler man for eksempel, hvor mange sekunder en bil er om at køre en kilometer, kan man aflæse på skalaen, hvor hurtigt bilen har kørt. TIDSZONE-UR Et ur, der kan vise tiden i to eller flere tidszoner på én gang. Eksempelvis har et Rolex GMT-Master en ekstra viser foruden de gængse time-, minut- og sekundvisere. Den ekstra viser bevæger sig kun en omgang i døgnet og kan sammen med en 24timers skala på kransen, angive tiden i en anden tidszone end den aktuelle. TIMEMARKERINGER Markeringerne på urskiven. Markeringer kan være indeks, streger, prikker, arabiske tal eller romertal. Markeringerne kan være malet eller limet på skiven. 268 Urenes A-Z 19_Urenes_A-Z.indd 268 06/10/12 01.46