Historien
Historien om Klarlund begynder i 1947 i København, hvor danskerne så småt
var begyndt at vende tilbage til en normal dagligdag efter Anden Verdenskrig
og den tyske besættelse. Rationeringsmærker til sukker og kaffe var stadig
en del af hverdagen, og arbejdsløsheden var stor, blandt andet på grund af
manglen på diverse materialer. Derfor må troen på fremtiden og egne evner
have været stor hos den kun 26-årige Povl Klarlund, da han beslutter at åbne
en juveler- og urmagerbutik i et område, hvor butikken skulle konkurrere med
en del andre forretninger i samme kategori.
Den urmageruddannede nordjyde vælger i første omgang at placere butikken på Vesterbrogade i nogle træbarakker lige over for Hovedbanegården.
Dengang blev området nærmest anset for at ligge ude på landet, men Povl
Klarlund må have haft en fornemmelse af, at det ville udvikle sig til et mere mondænt og pulserende område. Det skete da også, da barakkerne blev revet ned,
og nye og moderne bygninger skød op i blandt andet bygningen med Buen, som
Klarlund i mange år havde til huse under, på hjørnet af Vesterbrogade og
Vester Farimagsgade. I 1960 blev Royal Hotel indviet, og det nye hotel skulle
også blive en del af Klarl V