Jeg kan ikke huske alle navnene på børnene i min klasse . Der er også nogle af mine lærere , som jeg ikke kan navnene på . Jeg kan alle navnene på næsten alle tegneseriefigurer , fordi det er nemmere for mig .
Mor siger , at jeg taler lidt anderledes end andre . Nogle gange bruger jeg sætninger fra tegneserier og tegnefilm , uden at jeg selv ved det .
Mor siger også , at jeg nogle gange taler som en lille voksen . Det betyder , at det nogle gange kan lyde , som om jeg vil bestemme eller opdrage . Jeg kan ikke selv høre , hvordan jeg taler . Jeg synes , at jeg taler almindeligt hele tiden .
Nogle gange kommer min mor til at grine af mig , og så bliver jeg lidt sur på hende . Mor siger , at hun ikke griner ad mig . Hun siger , at hun griner ad det , jeg siger , og at hun mener det kærligt . Men jeg føler mig dum , når andre griner .
17