IVÆRKSÆTTEREN Særudgave - Patentdomstolen | Maj 2014 | Page 29

Thomas Xavier Duholm Souschef og chefkonsulent i Politik & Jura, Patent- og Varemærkestyrelsen Thomas arbejder til daglig med både national og international lovgivning og har en juridisk baggrund fra både Danmark og Frankrig. oprettet en lokal afdeling i Danmark. Der vil desuden blive oprettet en appelinstans i Luxembourg. Patentdomstolen har ingen tilknytning til de nationale domstole”. 8. Hvornår kan man udtage enhedspatenter og benytte den fælles patentdomstol? ”Patentreformen træder i kraft, når 13 lande, herunder de tre mest patentaktive lande England, Tyskland og Frankrig, har ratificeret patentdomstolsaftalen. Indtil videre har Frankrig og Østrig ratificeret aftalen”. 9. Hvordan vil du vurdere, at det nye patentsystem vil ændre iværksætteres muligheder for at få patent? ”Som det fremgår af regeringens redegørelse om patentreformen vil reformen være til gavn for danske virksomheder og opfindere, fordi den skaber et bedre og billigere europæisk patentsystem. Reformen vil særligt gavne de små og mellemstore virksomheder, herunder iværksætterne, der i dag finder det for dyrt og besværligt at beskytte deres viden uden for landets grænser, og som har svært ved at håndhæve deres rettigheder i Europa. I dag risikerer en virksomhed at skulle føre retssag i mange forskellige lande i Europa, mens den med den nye reform kan nøjes med at føre sag et sted”. 10. Hvilke typer af virksomheder benytter sig typisk af patentsystemet? ”Patentaktive, danske virksomheder står særligt stærkt inden for teknologier, som knytter sig til velfærds- og sundhedsindustrien, energi- og miljøområdet og fødevareerhvervet. Her har danske virksomheder en patentaktivitet der er over dobbelt så høj som gennemsnittet blandt OECDlandene. De patentaktive virksomheder er bredt repræsenteret inden for dansk industri og findes inden for både små, mellemstore og store virksomheder”. 11. Har Patent- og Varemærkestyrelsen nogen tal på, hvor mange danskere, der benytter sig af det nuværende patentsystem? ”Som det fremgår af regeringens redegørelse om patentreformen, findes der i alt 968 danske patentaktive virksomheder. Patentaktive virksomheder er virksomheder, der er i besiddelse af et udstedt europæisk patent eller et udstedt dansk patent. Disse tal omfatter kun virksomheder med et CVR-nummer. Herudover kommer altså enkeltpersoner uden CVR-nummer samt virksomheder/personer, der har fået patent i enkeltlande uden for Danmark. Det kan desuden oplyses, at 235 danske virksomheder i 2011 og 227 danske virksomheder i 2012 fik udstedt et eller flere europæiske patenter”. patentdomstolen 29