Internationalt Forum`s GAIA gaia 67 | Page 19

Analyse internationale konventioner om forbud mod tortur , har den spanske stat valgt ikke at rette sig efter dem . Dette har ført til kritik fra diverse politikere og menneskerettighedsorganisationer . Blandt disse findes Amnesty International som i deres årsrapport for 2010 blandt andet konkluderer at : ” under den nuværende lovgivning har de anholdte som bliver holdt incommunicado en alvorligt begrænset adgang til juridisk repræsentation , og er i øget fare for tortur og anden mishandling ” ( egen overs .)
Tvangsspredning
De baskiske politiske fanger afsoner typisk ikke deres straffe i baskerlandet , men bliver spredt ud i fængsler over hele den franske og spanske stat . Denne spredning betyder at de pårørende til fangerne ofte er tvunget til at køre hundredvis af kilometer for at besøge deres kære . Og når de endelig når frem ynder den spanske stat at chikanere de pårørende , ved bl . a . at nægte dem adgang i op til flere dage samt at kropsvisitere dem . For de fleste af de pårørende er den lange ventetid ensbetydende med at de slet ikke får besøgt fangerne , da de som oftest er nødsaget til at tage hjem til Baskerlandet for at passe familie og arbejde .
Gennem tvangsspredningen af fangerne forsøger Frankrig og Spanien at knægte de forskellige bevægelser i Baskerlandet . Alligevel vokser støtten til at bringe fangerne tilbage til Baskerlandet og disse forsøg kommer til udtryk både i store demonstrationer , på bannere til fodboldkampe og bannere som hænger fra tusindvis af vinduer overalt i byerne .
Den store opbakning til venstrefløjen og de politiske fangebevægelser har medført , at den spanske regering , igennem det sidste halvandet år , har intensiveret den såkaldte ” beskidte krig ” imod alle baskere , som organiserer sig socialistisk og kæmper for et frit Baskerland . Midlerne inkluderer kidnapninger , tortur , isolationsfængsling og mord på politiske aktivister . Derudover har politiet slået hårdt ned på enhver form for ytring af solidaritet med de politiske fanger . Alene det at bære et billede af en politisk fange kan nu medføre års fængsel og bliver set på som værende støtte til terrorisme . Blandet andet er flere barer med tilknytning til venstrefløjen blevet angrebet af politiet , alene fordi de har haft billeder hængende af , fanger fra lokalområdet . Hvis billederne ikke fjernes fra baren , vil den blive lukket og i værste fald vil ejeren og de ansatte blive fængslet .
Denne ekstreme repression mod de pårørende har ikke fået dem til at tabe modet . Tværtimod har de organiseret sig i ETXERA ( organisationen for pårørende til de politiske fanger ) som koordinerer de forskellige besøg , skaber kontakter i de byer hvor fangerne sidder og generelt sørger for vedligeholdelsen af kontakten til fangerne .
Sascha Iversen er medlem af Internationalt Forums Baskerlandsgruppe

19