Installatør 12. 2016 | Page 17

Det behøver ikke være indviklet 58 procent af svarene i Genvex-undersøgelsen viser , at flere kunder har særlige krav til deres ventilation . Tendensen ses i det øgede antal ventilationsløsninger med it-integration til ejendommens it og krav til miljø og varmehåndtering .
Hos DAB efterlyser Steen Ejsing også nogle simple ventilationsprodukter , som beboerne ikke går sur i , når de forsøger at få frisk luft med den rette stuetemperatur . I modsætning til en villaejer , gider lejere ikke bruge den samme energi på at lære produktet at kende og justere det til behovet .
" Skab nogle simplere løsninger , som den enkelte beboer kan bruge . Lejere har en forventning om , at deres bolig fungerer , så hvis ventilationen ikke fungerer , når de piller ved det , vil de have andre til at løse problemet ", siger Steen Ejsing .
Det kan løses med bedre beboerinformation , mener Christian Grønborg Nicolaisen fra Teknologisk Institut , der oplever , at boligselskaberne har en tendens til at nøjes med en artikel i beboerbladet .
Renoveringsopgaver stiller store krav til samarbejde om ventilation . 76 procent af ventilationsbranchen mener ifølge en undersøgelse fra Genvex , at det er svært at få plads til ventilationsanlæg i lejligheder . Infografik : Genvex .
vet mere kompleks ved renoveringer end ved nybyggeri . Det er især de decentrale anlæg , der ikke spiller , som de skal , når beboerne skruer på dem ", siger Steen Ejsing .
Tæt bolig kræver frisk luft Når byggeriet bliver tættere , skal beboernes ekstra udåndings-CO2 ud med et ventilationsaggregat for at opfylde bygningsreglementets krav om luftskifte .
En nylig undersøgelse af ventilationsbranchen fra den danske producent Genvex viser , at 80 procent af ventilationsbranchens fagfolk oplever øget efterspørgsel på ventilationssystemer , når kunderne vil have bedre luftkvalitet og fjerne fugt i luften .
Det et ikke bygherrens skyld , at gråzonen skiller rådgiver og entreprenøren ad , siger Kim Kronby , bestyrelsesformand i Foreningen Af Ventilationsfirmaer ( FAV ). Han fremhæver , at totalentreprenørernes kompetencer på ventilationsområdet kan støtte rådgiveren . En god rådgiver skal koordinere snitfladerne og hjælpe kunden , og hvis han ikke kan komme ud i hjørnerne , må han gå til entreprenøren , så de kan løse opgaven sammen .
" Der skal mere plads til totalentreprenøren , og de skal betale nok til rådgiverne , så rådgiverne kan blive skarpere på det , de skal gøre ", siger Kim Kronby .
Overlevering er mangelfuld Christian Grønborg Nicolaisen mener heller ikke , at produkterne er blevet mere indviklede . De er bare blevet mere " sofistikerede " og har fået flere knapper at trykke på . Han erfarer , at driftsmedarbejderne nogle steder mangler at få en ordenligt instruktion og må nøjes med en stående briefing , der varer mindre end det tager at drikke en kop kaffe . Når et projekt er overstået , og budgettet er brugt op , er der alt for lidt interesse for at dokumentere og forklare de driftsansvarlige , hvordan ventilationen virker .
" Generelt er instruktionen ved en overlevering mangelfuld . Det ender med en mappe med en masse skilleblade uden en videreformidling af strategien til de driftsansvarlige ", siger Christian Grønborg Nicolaisen og fortsætter :
" Man undervurderer vigtigheden af beboermøder , hvor en tredjepart udefra kan fortælle , hvordan systemet virker ”.
Han støttes af FAV og Kim Kronby , der afviser , at anlæggene er for indviklede til lejerne . Boligselskaberne skal hellere sørge for at advisere og vejlede i god tid med letforståelig information på pixibog-niveau og skærme lejerne fra de store mængde data , som boligadministrationen kan udtrække til statistik og styringsformål .
" De produkter , vi har , er simple nok , så man skal hellere sørge for at involvere lejerne med en høj grad af information ", siger Kim Kronby . www . installator . dk | 17