Innovationsreport | Page 99

Case: Props & Pearls Brobygning & patient empowerment på kvindernes præmisser Over tid er Props & Pearls på mange måder blevet en brobygger mellem kvinderne og sundhedssektoren. Den indsigt som Props & Pearls får om kvindernes daglig dag gennem samtaler med kvinder i butikken videregiver de til sundhedssektoren. Props & Pearls bliver på denne måde videns-opsamler og talerør for deres målgruppe. ”Alt, hvad der starter hos os, alt hvad der bliver sat i søen her, det starter med ikke en, men flere kvinder der siger det samme” – Stifter af Props & Pearls Props & Pearls har på baggrund af deres viden og indsigt taget initiativ til forskellige tiltag, som har ændret forskellige samfundssystemer og normer. For eksempel har Props & Pearls med støtte af det Obelske Familiefond udviklet et sæt guidelines og hjælpemidler til kvinder, som er blevet strålebehandlet i underlivet, da disse kvinder ikke modtog tilstrækkelig information om gener som følge af behandlingen, eller om hvordan kvinderne selv kunne forebygge eller reducere generne. Props & Pearls har indgået et samarbejde med Odense Universitets Hospital og Herlev Hospital, som nu uddeler materialet og hjælpemidlerne efter behandlinger. Props & Pearls har endvidere været medvirkende til at en ændring af almindelig praksis hos læger. Gennem samtaler med kvinder i butikken erfarede Props & Pearls, at mange kvinder blev behandlet med østrogen for at afhjælpe nogle af de bivirkninger, der var ved anti-østrogenbehandlingen. Kvinderne og Props & Pearls undrede sig over denne praksis, da det virkede modstridende med hinanden, og Props & Pearls undersøgte derfor praksis i andre lande. De fandt blandt andet et svensk studie, som konkluderede, at det var uhensigtsmæssigt at kombinere disse to behandlinger. Derudover fandt Props & Pearls, at andre lande brugte hormonfrie alternativer. Props & Pearls kontaktede hospitaler, patientforeninger og gynækologer og informerede om deres indsigt, og de informerede ligeledes de kvinder, de var i kontakt med i butikken. Det tog en del tid og kræfter at få ændret praksis, men det lykkedes Props & Pearls at være med til at få ændret praksis på området. Det nyeste initiativ hedder Beat Breast Cancer. Hos Props & Pearls erfarer de dagligt, at kvinder før, under og e gFW"&V