Innovationsreport | Page 4

Publikationens formål er at give sociale iværksættere og ledere af socialøkonomiske virksomheder konkrete redskaber og inspiration til at skabe en bæredygtig og skalerbar socialøkonomisk forretningsmodel. Publikationen henvender sig til dig, som er social iværksætter og ønsker at lave en forretningsmodel, og dig som arbejder i en eksisterende socialøkonomisk virksomhed og ønsker at (videre)udvikle en ny forretningsmodel. Rådgivere, der arbejder med iværksætteri og vækst, kan også finde inspiration til, hvilke redskaber de kan bruge i deres arbejde med sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder. Publikationen indeholder tilgange, redskaber og illustrationer på, hvordan du kan arbejde med at udvikle din socialøkonomiske forretningsmodel, så du sikrer, at din forretningsmodel skaber, leverer og indfanger værdi. De redskaber og tilgange der præsenteres i publikationen er alternativer til traditionelle forretningsplaner. Redskaberne er udviklet til at gøre det nemmere og mere effektivt at arbejde med forretningsmodel udvikling og er tilpasset en socialøkonomisk kontekst. Der bliver ikke givet svar, men redskaberne guider dig igennem de vigtigste elementer i udviklingen af en forretningsmodel, og der stilles en masse spørgsmål, der skal inspirere dig til at undersøge forskellige muligheder. Du bliver først taget igennem processen med at udvikle nye løsninger, der kan løse sociale udfordringer. En bestemt tilgang til udviklingsprocesser – designtænkning – bliver præsenteret og forklaret. Designtænkning har fået stor tilslutning fra socialøkonomiske virksomheder i udlandet, da empati sættes i centrum i udviklingen af nye løsninger. De centrale elementer er: • at skabe idéer med udgangspunkt i sociale målgruppers udfordringer og muligheder ved brug af empa F