Innovationsreport | Page 29

Redskaber til at udvikle innovative socialøkonomiske forretningsmodeller I kanvasset bliver de ti byggeklodser sat sammen. Redskabet fokuserer på socialøkonomiske virksomheders kerne, som er virksomhedens værditilbud og kundegrupper. Kanvasset sætter fokus på, hvilke aktiviteter, ressourcer og partnerskaber du skal benytte til at skabe dine produkter og ydelser, samt hvilke distributions- og kommunikationskanaler du skal benytte for at få dine produkter og ydelser til deres kunder. Formålet med kanvasset er, at gøre det lettere for dig at arbejde interaktivt med udvikling af en forretningsmodel. Kanvasset er et lærred, hvor du kan indsætte eksisterende eller ønskede byggeblokke. Kanvasset er lavet til at blive printet ud, så du kan sætte sedler (post-it) på og på den måde visualisere, hvordan en forretningsmodel kan se ud. Er du social iværksætter, kan du afprøve dine umiddelbare idéer til en socialøkonomiske virksomhed, og er du leder af en etableret socialøkonomiske virksomhed kan du lave et stilbillede af din forretningsmodel og afprøve nye idéer til udvikling. De følgene afsnit beskriver udviklingsprocessen med forretningsmodel innovation ud fra, hvordan den ofte vil være, hvis man starter fra bunden af. Det betyder, at sociale iværksættere vil kunne bruge hele processen i den rækkefølge, som er beskrevet nedenstående, hvorimod etablerede socialøkonomiske virksomheder mange gange vil skulle plukke de dele af processen ud, som det giver mest mening at arbejde med. Der er løbende eksempler på, hvordan forretningsmodeller kan se ud og sidst i kapitlet er en trin for trin guide til, hvordan kanvasset kan udfyldes og bruges i kombination med designtænkning. 29 2