Innovationsreport | Page 25

Redskaber til at udvikle innovative socialøkonomiske forretningsmodeller Kernen i socialøkonomiske virksomheder er en socialøkonomisk forretningsmodel, der integrerer og skaber synergi mellem social værdiskabelse og indtjening (profit). Forretningsmodellen er det som gør, at socialøkonomiske virksomheder kan skabe, levere og indfange værdi. For sociale iværksættere kan der være store udfordringer forbundet med at udvikle en passende og økonomisk bæredygtig socialøkonomisk forretningsmodel. Dette kapitel beskriver, hvordan du kan bruge redskabet det Socialøkonomiske Forretningsmodel Kanvas til at styrke dit forretningskoncept. Det Socialøkonomiske Forretningsmodel Kanvas kan både bruges af sociale iværksættere i etableringen af en socialøkonomisk virksomhed, og af etablerede socialøkonomiske virksomheder, som ønsker at udfordre deres forretningskoncept og skabe nye strategiske alternativer. Det Socialøkonomiske Forretningsmodel kanvas er et simpelt og intuitivt værktøj til at undersøge og analysere forretningskoncepter, da kanvasset illustrerer, hvordan du skaber, leverer og indfanger værdi. Kanvasset er et alternativ til traditionelle forretningsplaner, som ofte er tidskrævende og svære at arbejde med. I modsætning til forretningsplaner er kanvasset et visuelt værktøj, som giver dig mulighed for at visualisere din socialøkonomiske forretningsmodel. Kanvasset er simpelt at arbejde med og indebærer ikke nedfældning af hele forretningsplanen. Kanvasset giver dig mulighed for at forkorte processen med at udarbejde og afprøve en socialøkonomisk forretningsmodel. Det Socialøkonomiske Forretningsmodel Kanvas er en ny fortolkning af det såkaldte forretningsmodel kanvas (Business Model Canvas), som er udviklet af Alex Ostenwalder og Yves Pigneurxvi. Forretningsmodel kanvasset har fået stor tilslutning fra iværksættere og virksomheder, da modellen er et simpelt værktøj til at illustrere og analysere virksomheders forretningsmodeller. Forretningsmodel kanvasset kan være svært at bruge for socialøkonomiske virksomheder, da redskabet er målrettet for-profit virksomheder og derfor ikke fanger den særlige kompleksitet, dobbelte bundlinie og hybride organisationsform, som karakteriserer socialøkonomiske forretningsmodeller. Center for Socialøkonomi har lavet en nyfortolkning af kanvasset, som er målrettet socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere. Det Socialøkonomiske Forretningsmodel Kanvas er tilpasset en socialøkonomisk kontekst gennem kvalitative interviews med socialøkonomiske virksomheder og er testet på sociale iværksættere. De spørgsmål, som løbende bliver præsenteret, er inspireret af Alex Ostenwalder og Yves Pigneur’s bog ”Business Model Generation” og andre iværksætter- og rådgivningsredskaber såsom Væksthjulet, der er udarbejdet af Growth Company. 25 2