Innovationsreport | Page 22

1 Designtænkning – en systematisk & intuitiv tilgang til udviklingsprocesser Komplekse sociale udfordringer kræver systematiske løsninger Mange socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere bruger intuitivt enkelte aspekter af designtænkning, men langt de fleste bruger ikke tilgangen systematisk som en fast del af deres udviklingsarbejde. Udviklingsprocesser tager ofte udgangspunkt i tidligere praksis, og udviklingsarbejdet bliver ofte præget af tilfældighed snare end systematiske undersøgelser, afprøvninger og tilpasninger. Det betyder desværre, at mange udviklingsprocesser ender med mindre, trinvise ændringer, som ikke har potentiale til at skabe grundlæggende social forandring. Designtænkning er centreret omkring mennesker. Det er en proces, som tager udgangspunkt i den grundlæggende uforudsigelighed i menneskers handlinger, og som kræver inputs fra mennesker udenfor organisationen. Der er mange organisationer, som kan være forbeholdne overfor kritik fra personer udenfor organisationen. Organisationer, som er bange for at fejle, bliver dog ofte konservative og ufleksible, hvilket kan blive en akilleshæl, der modarbejder (langsigtet) succes. Designtænkning indebærer en accept af, at fejl ikke er et problem, hvis bare fejlene sker så tidligt som muligt i processen, og de bliver til læringselementer. Designtænkning kan virke utrolig ressourcekrævende, men det behøver det ikke at være. Det handler om, at tilgangen indarbejdes i organisationen, så det bliver naturligt at indsamle viden gennem empati og udvikle og afprøve prototyper. På den måde kan virksomheden øge mulighederne for succes og skabelsen af social forandring. Socialøkonomiske virksomheder arbejder ofte med at l øse komplekse sociale problemer. Komplekse sociale udfordringer kræver systematiske løsninger, der kan skabe store forandringer, der påvirker menneskers livsbetingelser på langsigt. 22