Innovationsreport | Page 21

Designtænkning – en systematisk & intuitiv tilgang til udviklingsprocesser Processen med at lave og teste prototyper kan sikre og validere at produkter, ydelser og metoder virker efter hensigten, og at de skaber den ønskede værdi. Processen kan også tydeliggøre eventuelle udfordringer med produktionen eller leveringen af produkter og ydelser. Løbende i processen kan udfordringer overkommes ved, at produkter, ydelser eller metoder tilpasses for derefter at blive afprøvet endnu en gang. Det betyder, at der nogle gange er et behov for, at du går et skridt tilbage til idé-genereringsfasen eller inspirationsfasen. Det er vigtigt ikke at blive utålmodig i denne proces, da processen netop har til hensigt at tydeliggøre fejl og mangler og dermed give bedre forudsætninger for at forbedre idéer. De fleste iværksættere bliver nødt til at lave mange tilpasninger før deres idéer endeligt bliver ført ud i livet. Nogle processer kræver mange tilpasninger, hvorimod andre forløber forholdsvis nemt. Det kan være svært at forudse inden processen går igang. Desto mere fokus der lægges på denne del, desto større chance for at tilrette og forfine slutproduktet, ydelsen eller metoden. Processen giver også mulighed for at arbejde med, hvordan projektet kan skaleres. Skalering er mange gange først noget, der bliver arbejdet med, når organisationer får en vis størrelse. Indarbejdes skalering som en del af processen, så er det muligt at ændre processer, produkter, ydelser eller metoder inden de sendes ud i verden, så det bliver en del af designet fra begyndelsen. Indtænkes skalering allerede i denne fase, så er der større chance for at skabe social forandring (impact). Når fasen med udviking og afprøvning af prototypen afsluttes, og der er færdige produkter, ydelser eller metode, som virker efter hensigten og er klar til at blive sendt ud i verden, så begynder arbejdet med at lave en kommunikationsstrategi. Det kan være en god idé at inkludere de personer, som har været en del af hele udviklingsprocessen, i udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi, da de er en del af historien bag det færdige produkt, ydelse eller metode. Historiefortælling kan - især gennem medier - være et fantastisk redskab til at vise, hvordan slutproduktet eller -ydelsen løser problemerxv. Historiefortællingen giver mulighed for at kommunikere løsninger til mange forskellige interessenter både internt i organisationen og eksternt til den sociale målgruppe, kunder, offentlige og private fonde med flere. Kommunikation gennem historie fortælling Historie fortælling kan være et stærkt redskab i kommunikation af, hvordan et produkt eller ydelser løser problemer og giver nye muligheder. Se fx Gentofte Hospitals historie fortælling om deres vision: http://www.youtube.com/watch?v=YXLzKUrMgJY 21 1