Innovationsreport | Page 138

Formålet med social innovation er på kort sigt at skabe social værdi og på længere sigt sociale forandringer. Social innovation omhandler det, der sker i skabelsen og gennemførelsen af idéer, hvor social værdiskabelse både er midlet og målet i social innovation. Realiseringen af social innovation kan være nye produkter, ydelser og metoder, som skaber højere livskvalitet for den sociale målgruppe. Social innovation behøver ikke at være banebrydende eller skelsættende. Social innovation kan omhandle større eller mindre nytænkning, som mange gange består i at kombinere velkendte ting på nye måder. Mindre nytænkning, som gradvist kommer til live, er også social innovation. Socialøkonomiske virksomheder har et særligt udgangspunkt for at arbejde med social innovation, da deres organisationsform adskiller sig fra andre organisationer og virksomheder. Mange sociale iværksættere ønsker at skabe en socialøkonomisk virksomhed, da det giver mulighed for at nytænke måden, hvor de kan skabe, levere og indfange værdi. Det betyder, at mange sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder er motiveret af at finde nye forretningsmodeller, der kan skabe social forandring. 138