I SØENS SPEJL
LINE GØRUP TROLLE
HANS BACH
Mellem høje majsplanter fører en smal gang fra hendes hjem ned til søen . Fuglene flyver lavt og skræpper højt . Her er fugtigt og varmt . Hun går helt ned til søens bred og sætter sig på en sten . Stikker fødderne i det kølige vand . Skyerne på himlen driver hurtigt forbi . I det fjerne kan hun skimte bjergene og vulkanen San Pedro , der er indhyllet i dis . På sit papir tegner hun . Fisk i vandet . Vulkanen over dem . Hun ser bølgerne og får lyst til at svømme . Vandet trækker i hende . Andreina er god til både crawl og brystsvømning .
Hun tænker på de mange historier om Xocomil . Vinden , der kommer fra søen midt på dagen . Den kan være farlig . Den har slået mennesker ihjel . Deres døde kroppe er drevet i land . Mange er bange for Xocomil . Men Andreina kan lide vinden . Den laver store bølger til hende . Den frisker luften op og giver hende ro .
Alene hjemme Andreina er 12 år . Hun bor ved bredden af Atitlán-søen sammen med sin mor , far og to yngre brødre . Lidt oppe ad gaden bor hendes tante og bedstefar . Dér sover Andreina hver nat . Det har hun gjort , siden hendes bedstemor døde for tre år siden . Først var det , fordi hendes tante var ked af det . Men nu er det bare , fordi Andreina kan lide det .
Hver morgen går Andreina hjem . Huset er tomt . Hendes mor er på markedet og sælger grøntsager . Hendes far og brødre er sejlet over til marken . De dyrker tomater i den frugtbare jord på vulkanens skrå sider .
mellemtrin 47