Kontoret på børnehjemmet var mørkt . Mayas forældre lod Maya og hendes mor hilse på hinanden først . Moren var helt ung , meget yngre end Mayas forældre . Hun hed Ana Maria . Hun så længe på Maya og knugede hende så ind til sig . Maya følte sig som en pind , der blev krammet . Så gav hun efter og lod sig knuge .
I alle årene havde Maya sagt nej tak til at besøge Guatemala . Hun hørte jo til i Danmark . Hun havde aldrig kendt andet , hendes venner var danske , hendes familie var dansk . Moren og faren havde tit sagt , at de gerne ville tage hende med til hendes fødeland . Men Maya havde ikke været klar .
Da hun var elleve år , havde de set en dokumentar om regnskoven i Guatemala . Menneskene levede deres liv i et land , som kunne have været hendes . Nu fik hun lyst til at besøge landet . Ana Maria aede Maya over håret og sagde noget på k ’ iche ’. Tolken oversatte : ” Der er en søster .” Maya havde godt tænkt tanken , men nu var det virkeligt . Det sank langsomt ned gennem hende : Hun havde en søster . Der stod i papirerne , at Maya havde været to uger gammel , da hun kom dertil . Der stod , at hun havde en søster , som var blevet hos moren .
Der stod : hermana gemela . Tvillingesøster .
Maya bankede på . Hun kunne høre stemmer inde fra huset . Hun mærkede sit hjerte slå hårdt og følte farens rolige hånd på sin skulder . Det var Ana Maria , som åbnede med en baby på armen . To små drenge kom løbende , men stoppede brat ved synet af de fremmede mennesker .
Maya krammede Ana Maria . Nu syntes hun allerede , at hun kendte hende . Maya sagde Hola til de små brødre , som tittede frem bag deres mor . Hun tog en fodbold op af sit net og rakte den til den mindste dreng . De var jo også hendes brødre . Og babyen . Maya var gået fra at være enebarn til at have fire søskende .
56 oxfam danmark · læseraketten