HVS_2025_LæseRaketten(opslag 18MB) | Page 101

majsplanterne , føler hun sig beskyttet af deres skygge . Dér mærker hun ikke tiden . Hun kan sidde længe og se på ” Cerro de Oro ,” guldbjerget . Nogle af tzutuhil-folkets særlige hatte har samme form som bjerget med en stor og en mindre top . Bjerget bølger frem og tilbage i søens spejl . Hun prøver at forestille sig , hvad det ellers har form som – en kat eller måske en elefant .
Tzutuhil-folket har alle en ånd , der følger dem gennem livet . En nahual . Den kan have form som et dyr eller andet fra naturen . Alle har deres egen nahual . Den bor inde i én selv , og den viser vej gennem sange eller drømme . Man kan finde sin nahual ud fra sin fødselsdag . Andreina er ved at lave et skoleprojekt om sin nahual . Hendes nahual er en Q ’ anil . Den har kaninen som skytsdyr . Hun skriver ned , at Q ’ anil finder energi i skove og ved søer . Og den er frugtbar . Derfor blomstrer dét , hun laver eller rører ved .
Andreina kan godt lide at sejle med over til familiens mark . Det gør de nogle gange alle sammen i weekenden .
MELLEMTRIN 51