HVS_2024_LæseRaketten(opslag) | Page 100

I år tager LæseRaketten dig med til KENYA
MAXIMILLA
GLORIA
GIFT
RACHAEL
BRIAN
GLADYS

I år tager LæseRaketten dig med til KENYA

Kenya er et smukt land i Østafrika med både savanne og store søer , frodigt højland og tør ørken . Kenya oplever lige nu den værste tørke i 40 år . Den rammer de fattigste mennesker i landet hårdest .
Vi møder seks forskellige børn . Maximilla går hver dag gennem det varme sand og henter vand ved pumpen . Gloria er vild med mabuyu-slik fra baobabtræet og vil gerne være læge . I Nairobi møder vi Gift og Rachael . Gift bor på 4 . sal og drømmer om at blive pilot . Rachael elsker at synge og er bekymret for klimaet . Ved Kenyas kyst fisker Brian med harpun for at få råd til skolen . Gladys planter træer på sin skole , og så har hun en særlig plan for fremtiden .
Dygtige forfattere og tegnere har også lavet spændende og alvorlige fortællinger , hvor årets temaer om ulighed , mad , vand og klima foregår i fantasiens verden .
67 millioner 6-11-årige børn i verden går stadig ikke i skole . Verdensmål 4 handler om , at alle har ret til at komme i en god skole . Dét giver børn muligheder i livet , så de selv kan være med til at forme deres fremtid .
Når du går på opdagelse i LæseRaketten , er du med til at sætte fokus på alle børns ret til at få en god uddannelse . Historierne giver udsyn og viden om vores fælles verden .
Rigtig god fornøjelse med LæseRaketten 2024 !