Hovedkatalog_2022-23_Juni2020_HIGH_JOOMAG | Page 41

Handelsbetingelser
1 . Nedenstående handelsbetingelser omfatter samtlige ordrer . Særlige aftaler skal være skriftlige for at være bindende .
2 . Priser er kun bindende når ordren er anderkendt . Priserne er eksklusiv enhver form for afgift samt udgifter til emballage , certifikater , forsikring og forsendelsesomkostninger .
3 . Tilbud er altid fritblivende .
4 . Ordrer noteres under forbehold af vellykket kultur , hjemkomst af indkøbte varer samt enhver form for force majeure ( f . eks . frost ), der hindrer os i at effektuere ordrerne i fuldt omfang og rettidigt . Herunder arbejdskonflikter , strejker , lockout og enhver anden omstændighed , vi ikke har været herre over , såsom brand , krig mv .
5 . Emballering og pakning foretages under hensyntagen til varens art , sæsonen og transportens varighed og er for købers regning .
6 . Certifikat i henhold til importlandets bestemmelser følger alle sendinger . Omkostninger i forbindelse hermed er for købers regning .
7 . Varerne leveres ab Højgård Planteskole , og forsendelsen sker for købers regning og risiko . Forsendelsen sker på bedste og billigste måde efter vort skøn , hvis køberen ikke har instrueret os specielt .
8 . Eventuelle reklamationer skal , for at kunne tages til følge , være fremsat over for os senest 5 dage efter varens ankomst til det af køberen opgivne bestemmelsessted . Eventuelt afslag i købesummen / erstatning er begrænset til og kan ikke overstige fakturabeløbet .
9 . Sælger påtager sig intet ansvar for vækst , da vejrforhold , kultiveringsforhold og lignende har afgørende betydning . Der ydes garanti for sortsægthed . Eventuel erstatning kan dog ikke overstige fakturabeløbet .
10 . Betaling for varerne er netto kontant . Beløb på under DKK 1.000,00 tages i efterkrav . Rentefri kredit i indtil 2 måneder fra leveringsdato ydes dog efter aftale , til os bekendte solide købere . For kredit udover 2 måneder tillægges renter med 1,5 % pr . påbegyndt måned regnet fra fakturadatoen . Vi forbeholder os ret til at kræve forudbetaling for allerede bekræftede ordrer med tilsagn om kredit , hvis vi modtager ugunstige oplysninger om køber økonomiske forhold .
11 . Enhver leverance sker på grundlag af følgende nærmere beskrevne ejendomsforbehold . Dette gælder også for alle fremtidige leverancer , uden at dette nødvendigvis påberåbes utrykkeligt for den enkelte leverances vedkommende :
1 . Samtlige varer leveret - også fremtidigt - forbliver vor ejendom , indtil køber har erlagt fuld og endelig betaling af samtlige mellemværender i forretningsforbindelsen mellem os og køber .
2 . Køber er berettiget til at videresælge de af ejendomsforbeholdet omfattede varer som et led i virksomhedens almindelige drift . Køber tiltransporterer os med omgående virkning samtlige fordringer , som han måtte erhverve ved videresalg til sin kunde eller tredjemand , svarende til vort tilgodehavende inkl . moms uden henseende til , om de af ejendomsforbeholdet omfattede varer er videresolgt før eller efter forarbending . Vi accepterer denne transport . Køber er fortsat bemyndiget til at inddrive fordringen hos sin kunde . Vi forbeholder os ret til at tilbagekalde denne beføjelse , hvis køber ikke overholder sine betalingsforpligtelser . I dette tilfælde påhviler det køber at give os meddelelse om de os tiltransporterede fordringer og disses skyldnere , at afgive samtlige nødvendige oplysninger vedrørende inddrivelse , at stille alle påkrævede bilag til rådighed for håndhævelsen og at give meddelelse til sin kunde om transporten .
3 . En be- eller forarbejdning af de af ejendomsforbeholdet omfattede varer foretager køberen for os , uden at der for os opstår forpligtelser af nogen art i denne anledning . Ved forarbejdning , forbindelse , sammenføring eller sammenblanding af de af ejendomsforbeholdet omfattede varer og andre varer , som ikke tilhører os , erhverver vi en medejendomsret til de nye varer , svarende til forholdet mellem fakturaværdien af de af ejendomsforbeholdet omfattede varer og fakturaværdien af de øvrige varer . Køber opbevarer de nye varer vederlagsfrit for os .
4 . Til sikkerhed for vore fordringer mod køber tiltransporte-rer køber os ligedes sådanne fordringer , som han erhverver mod tredjemand i forbindelse med , at de af ejendomsforbeholdet omfattede varer installeres eller indlægges i en fast ejendom . Vi accepterer denne transport .
5 . Ved misligeholdelse fra købers side er vi berettiget til at tilbagetage de af ejendomsforbeholdet omfattede varer . Køber er forpligtet til at udlevere de pågældende varer til os . En sådan tilbagetagelse af varerne indebærer ikke , at kontrakten hæves , medmindre vi erklærer dette skriftligt .
6 . Køber er forpligtet til for egen regning at forsikre de af ejendomsforbeholdet omfattede varer i tilstrækkeligt omfang mod tyveri , ødelæggelse , brand og vandskade .
7 . Vi forpligter os til at frigive den os tilkommende sikkerhedsstillelse efter købers anmodning , når værdien heraf overstiger de sikrede fordringer med mere end 20 %.
12 . Tvistigheder vedrørende leverancer under nærværende betingelser skal afgøres efter dansk rets regler ved byretten i Skive som værneting .