HOUSE OF PERFORMANCE || E-MAGASIN SEPTEMBER 2014 | Page 28

PERFORMANCE || CASE AG vil blive ved med at udvikle sig Ann Grete Nørgaard arbejder målrettet med præstationstræning for at blive bedre til at levere varen – hver eneste gang hun går på banen. Tekst: Erik Suhr Foto: Team Tvis Holstebro Pressefoto D en danske landsholdsfløj Ann Grete Nørgaard har arbejdet med præstationstræning i de sidste fire år siden EM på hjemmebane i 2010. CV ANN GRETE NØRGAARD 1996-1999 2000-2006 2006-2008 2008-2009 2009-2010 2010-nu Viborg HK (ungdom) Viborg HK Randers HK Viborg HK Horsens HK Team Tvis Holstebro 2007-nu Landsholdet Uddannet folkeskolelærer fra Via University College i 2010 (tilknyttet Skive FH). Ved siden af håndboldkarrieren underviser Ann Grete Nørgaard i dag på Hald Ege Efterskole. ”Jeg begyndte at arbejde med Rasmus Jacobsen og plusperformance op til slutrunden på hjemmebane i Danmark i 2010. Jeg synes, jeg havde brug for lidt ekstra – uden helt at kunne forklare, hvad det var. Det hjalp præstationstræningen mig med. Og jeg tror ikke, jeg kan forestille mig en bedre slutrunde. Der var ikke noget der kom bag på mig eller bragte mig ud af fokus. Jeg kunne koncentrere mig fuldt ud om at spille håndbold, og det var super fedt,” forklarer Ann Grete Nørgaard. Ann Grete Nørgaards arbejde med præstationstræning har været med til at gøre hende til en bedre håndboldspiller. Samtidig har det været med til at bekræfte, den tilgang hun har til sporten. ”Arbejdet med plusperformance har betydet, at jeg har kunnet holde fokus på at udvikle mig. Når man bliver ældre og mere rutineret som håndboldspiller har mange den holdning, at nu er man ved at være der, hvor man skal være. At det bliver svært at lære mere. Og det er ærligt talt lidt demotiverende. Jeg har det personligt sådan, at jeg mener, at der altid er ting, jeg kan blive bedre til - enten fysisk eller teknisk,” siger Ann Grete Nørgaard. Samarbejdet med Rasmus Jacobsen består af samtaler over telefonen, øvelser hvor Ann Grete Nørgaard lytter til lydfiler som sætter den rette stemning og længere forløb op til slutrunder og vigtige kampe. ”Samarbejdet handler om alt muligt. Lige fra forberedelse til vigtige slutrunder, kampe eller andet. Jeg kender Rasmus så godt efterhånden, at det også nogle gange bare handler om at få læsset af. Så er han god til at spørge ind til, hvad mit problem handler om og bringe mig tilbage på sporet. Andre gange handler det om mentale forberedelser til slutrunder,” forklarer Ann Grete Nørgaard SE MERE PÅ PLUSPERFORMANCE.DK 29