HOUSE OF PERFORMANCE || E-MAGASIN MAJ 2014 MAJ 2014 | Page 22

22 || BUSINESS REKRUTTERING Jagten på det rigtige match Da Ringkøbing Håndbold skulle finde en ny direktør, valgte bestyrelsen at indlede et samarbejde med sportsrekrutteringsvirksomheden Frontrunner for at finde frem til den direktør-profil som skal udvikle klubben fremadrettet. Tekst: Erik Suhr Foto: Ringkøbing Håndbold D a Ringkøbing Håndbold i starten af 2014 skulle finde en ny direktør til at overtage håndboldforretningen, valgte de ikke bare at ansætte én, de kendte på forhånd. Det skulle være en direktør, som både opfyldte klubbens forventninger til kompetencer og samtidig havde den rette indstilling og kunne videreføre Ringkøbing Håndbolds værdier. “ Den væsentligste grund til at vi valgte at samarbejde med Frontrunner for at finde en ny direktør var, at vi mente, at det var den rigtige måde at gribe det an på. Derfor besluttede bestyrelsen sig for at lade sportsrekrutteringsvirksomheden Frontrunner lede processen. ”Den væsentligste grund til at vi valgte at samarbejde med Frontrunner for at finde en ny direktør var, at vi mente, at det var den rigtige måde at gribe det an på.Vi havde lige sagt farvel til vores direktør gennem mange år og havde meldt ud, at målet var, at vi ville finde én, som måske havde et andet sæt kompetencer. Samtidig var det vigtigt at sikre os, at vi valgte rigtigt første gang,” forklarer formand for bestyrelsen i Ringkøbing Håndbold, Jens Erik Pedersen. Som sagt, så gjort. Frontrunners Jens Jørgen Andersen og direktionen for Ringkøbing Håndbold mødtes og fik i fællesskab aftalt, hvilke søgekriterier Frontrunner skulle arbejde videre med. Derefter blev der udarbejdet et stillingsopslag og stillingen blev slået op eksternt. Og fra det punkt var det Frontrunner, der tog sig af detaljerne. ”Det var en rigtig god proces. Fra det tidspunkt, hvor vi havde sat kriterierne, til det øjeblik vi blev præsenteret for de mulige kandidater, havde vi kun noget at gøre med processen, når vi fik tilbagemeldinger fra Jens Jørgen i forhold til antal ansøgninger, hvor han var i forløbet og så videre. Det betød, at vi kunne følge processen fra sidelinjen og samtidig have fingeren på pulsen,” siger Jens Erik Pedersen.