Frittercup
Onsdag den 11. september var dagen, hvor vi i SFO skulle til Frittercup. Børnene havde glædet sig
meget, så det var skønt, da vi kunne samle de tre hold i fuld solskin på deres cykler i skolegården.
Forventningerne var høje, og mange af børnene snakkede om, at man kunne vinde medaljer og
ligeså mange håbede på at få en med hjem. På trods af den store forventningsglæde var det ikke
svært for Jane at få ro, så hun kunne fortælle om reglerne for cykelturen. Da klokken var lidt over
elleve, cyklede der tyve spændte børn og tre spændte voksne afsted mod Gylling.
Cykelturen gik bare derudaf, og selvom to børn havde et lille styrt, var de seks kilometer til Gylling
hurtigt tilbagelagt. Da vi nåede frem, fortalte Jane igen om regler og retningslinjer til nogle nu
knap så opmærksomme børn, der havde travlt med at snuse alle de nye indtryk ind. Der var
masser af fodboldbaner stillet op, der var forskellige telte med frugt og kampplaner, der var
mange andre børn, der også skulle spille fodbold og der var en ny legeplads. Men vi fandt et sted
lige mellem de tre baner, vi skulle spille, hvor vi kunne slå os ned og samle vores ting. Og så var det
faktisk tid til, at vi skulle til at i gang med det, det hele drejede sig om - nemlig at spille nogle
fodboldkampe.
Klokken tolv skulle vi spille den første kamp. Det var det ene drengehold trænet af Louise, og de
var klar. Allerede fra start kunne man se, at de havde tænkt sig at vinde og kort tid inde i kampen
bragte Jesper for C-klassen holdet foran 1-0 til stor jubel for alle både på holdet og tilskuerene.
Drengene vandt den første kamp i den gode kullisse, og det var en perfekt optakt til de to andre
hold, og det skabte ikke mindst en større tro på medaljer. Pigerne var ved at være klar til deres
første kamp, og uden at vide det, havde de en stor fordel. Deres hold blev nemlig ledet af den
tidligere succestræner Jane, og Jane er vant til, at hvis hun cykler til Frittercup, så cykler hun også
metal med hjem til Hou. Og pigerne startede også glimrende, de scorede det ene mål efter det
andet. Jane viste igen sine kvaliteter som træner ved at lave en fair play damage control aktion, da
Laura fra 3. havde scoret sit 4. mål, blev hun flyttet ned i forsvaret, så det andet hold ikke blev
fuldstændig smadret i deres første kamp. Det sidste drengehold tabte deres første kamp, men de
viste stor moral ved at spille sig op og få en uafgjort i den næste og en sejr i den sidste kamp. Det
var ikke mindst på grund af, at holdet var ført an af Valdemar, der er en fighter ud over det
sædvanlige. Jeg tør ikke tænke på, hvor gange han løb frem og tilbage, i de tre kampe han spillede.
Alle børnene spillede nogle gode forboldkampe, men når de ikke spillede var de også rigtig gode til
at heppe på de andre hold og løbe rundt på hele området, hvor de kunne lege og hygge sig. Der
var også nogle der fik snakket med nogle helt nye børn fra andre fritidsordninger. Så dagen var en
succes på mange fronter.
De to drengehold vandt begge en kamp, spillede en uafgjort og tabte en og det var desværre ikke
nok til slutspil og medaljer. Pigerne derimod kunne næsten gå på vandet, og de vandt faktisk en
semifinale. Problemet var bare, at der var to semifinaler og de led deres første nederlag i den
6