Hou Skoleblad Oktober 2013 | 页面 3

Nyt fra kontoret Lige før sommerferien var skolerne over hele landet igennem en temmelig turbulent periode, med lærere der ikke måtte gå på arbejde, børn der ikke kunne komme i skole og børn der kunne komme i skole en gang imellem. Det hele endte med at lærerne fik nogle nye arbejdstidsregler og folkeskolen fik en skolereform. Alle gik derefter på sommerferie vel vidende, at det kommende år kom til at byde på nye og mange udfordringer. Og det er dem vi står midt i nu. Kommunen har sat et stort stykke udviklingsarbejde i gang, hvor alle implicerede parter i skole/ SFO får mulighed for at blive hørt i såkaldte fasegrupper. Her får man får lov til at give sit bud på hvordan skolen skal se ud efter 1. august 2014. Det hele bliver samlet i en analyse, som politikerne så skal tage stilling til og derefter komme med deres bud på hvordan skole/ SFO skal se ud her i Odder Kommune. Vi glæder os til, at det hele bliver mere konkret, så vi her på skolen kan give børn og voksne et billede af, hvordan Hou Skole kommer til at se ud i fremtiden. Det giver os mulighed for at se fremad, så vi kan fortsætte det gode udviklingsarbejde der er startet med aldersintegreret og fagdelt undervisning. Selvom det giver usikkerhed både i fremtidige arbejdsopgaver og ansættelsesvilkår for alle ansatte, så må vi bare konstatere, at børnene her på skolen har nogle super professionelle voksne omkring sig. Det kommer til udtryk i det daglige arbejde (prøv bare at se billederne i dette skoleblad), hvor engagementet skinner igennem og lysten til at give børnene de bedste læringsmuligheder er allestedsnærværende. Det giver håb om at Hou Skole også fremover er præget af humør, tryghed og læring. Streetbane og U-rampe Som skolebestyrelsesformanden, Mikkel Braae-Andersen også skriver, så er ovennævnte indviet, når dette blad udkommer. Det skal bare nævnes, at ud over donationen fra Hou Hallens Venner, så har den udgåede 6. klasse givet hele deres klassekasse på 6.000,- kr. til projektet. Bente Vinges to sønner har doneret skelettet til U-rampen, Henning Thyrring har knoklet med at blive færdig, da der hele tiden stod nogle børn omkring ham for at høre ”om han ikke snart var færdig” og sidst men ikke mindst, så har I forældre, med jeres deltagelse i indvielsen også været med til at donere midler. VI håber, at vi efterhånden med al den hjælp I nu lægger for dagen, kan give børnene nogle gode rammer til leg og aktiviteter både i skolen og i fritiden. Tak for det. Tunø Integrerede Institution Så er der føjet endnu en pind til afdelinger under Hou Skole. Tunø Integrerede Institution er startet den 1. august med Marianne Rasmussen som pædagog og med 2 børn. Det er en Institutionen for børn mellem 1 og 6 år og den har fået lokaler på Tunø Skole. De har derfor også et tæt samarbejde med børnene i skolen om med Torben Mikkelsen som er læreren. Alle børnene spiser sammen hver dag og har gode muligheder for at lege sammen. Der er pt. 7 børn i skolen på Tunø. Vi har så heldige, at vi fik lov til at vælge ting fra den lukkede børnehave i Randlev, som kunne bruges til etablering af institutionen på Tunø. Det har været en stor hjælp og jeg ved, at forældrene Dokumentnr.: 727-2013-125232 3 side 1