Splejset taske
4
8. Klem kantsnoren så tæt ned til kurvens øverste
kant som muligt. Splejs hen forbi starten så
omgangen er samlet. Sørg for at startenden er
indvendig i kurven.
9. Den anden halvdel af snorene sidder nu fri af
kanten indvendigt.
10. Splejs nu disse indvendige snore igennem
kantsnoren som ligger indvendig i kurven. Igen
igennem hver anden snoning. Splejs 2 omgange
i kantsnoren indvendigt. Pres de 2 omgange så
tæt ned på kanten af kurven som muligt.
11. Hæft enden på snoren ned og klip af.
12. Kant indvendig: Stik splejsenålen op langs en af
snorene på højre side. Spring over en snor mod
venstre og splejs næste snor igennem.
13. Fortsæt på denne måde hele vejen rundt ind-
vendigt i kurven. Klip alle ender tæt af indven-
digt. Fortsæt nu med at splejse kanten færdig
udvendig.
14. Splejs igennem kantsnoren 3 omgange.
15. Stik splejsenålen op langs en af snorene på højre
side igennem de 2 nederste rækker. Spring over
2 snore og tag den 3. mod venstre og splejs den
igennem.
16. Fortsæt hele vejen rundt. Splejs enden på
kantsnoren ned imellem den indvendige og
udvendige kant og klip af.
17. Klip alle ender af i den længde du ønsker. Den
brede dobbeltkant er færdig og giver kurve og
tasker en god stabilitet.
18. Splejset rem: Klip 2 stk. snor som er 2,5 x
den længde du gerne vil have på din rem. Stik
snorene igennem midt på enderne lige under
kanten. Sørg for at midten på snorene er lige
under kanten.
19. Splejs snorene fast rundt om kanten. Stik
splejsenålen igennem den snor som er yderst på
tasken og splejs den snor, som ligger indvendigt
i tasken igennem og stram til.
20. Splejs begge snore fast på denne måde.
21. Sæt splejsenålen igennem de 3 snore fra højre
side. Sæt den 4. snor i splejsenålen og skub/træk
igennem. Husk under 2 snore hver gang.
22. Den snor som lige er splejset igennem bliver nu
den første snor som splejsenålen stikkes igen-
nem i hver anden snoning. Splejs igen den sidste
snor til venstre igennem.
23. Fortsæt på denne måde til din rem har den
ønskede længde.
24. Stik nu snorene igennem på modsatte side af
tasken. De to fra ydersiden og de 2 fra indersid-
en i samme hul.
25. Splejs enderne op under i kanten, gerne helt op
til kanten af tasken.
26. Gør det samme på indersiden og klip enderne af.
Kom lidt vand på hånden og træk din rem igen-
nem, så den bliver lidt fugtig, så er den nemmere
at få i facon og den bliver lidt blødere.
27. Hvis du vil montere en læderrem på din taske,
skal du huske at sætte 2 nøgleringe ind lige
inden du laver kant på i hver ende af tasken.