Hobby-Life Hobby-Life1-2018 | Page 42

Trædrejning 42
8 . Når bejdsen er tør , skal der påføres en hvid Liming Wax . Brug handsker , og gnid voksen ud over skålen , så alle de huller , der er blevet præget ind i træet , bliver fyldt op . Kontroller et alle huller er fyldt op med voksen .
9 . Når voksen er tør efter ½ til 1 time , skal det overflødige voks fjernes .
10 . Det kan gøres med en klud der er fugtet med Lemon Oil .
11 . Brug handsker , og gnid forsigtig det overflødige voks af .
12 . Nu skal skålen udhules . Drej den så der er en kant på ca . 2cm for oven .
13 . Drej færdig indvendig og puds den . Kanten for oven skal pudses til korn 600-800
14 . Lad drejebænken køre på lav hastighed . Med en klud påføres en rød bejdse fra yderkanten og ind mod midten . Forsøg at bejdse så kanten er kraftig rød , og bliver svagere i farven over mod den anden side .
15 . Nu påføres en gul bejdse fra indersiden . Forsøg at få en glidende overgang .
16 . Skålen er ved at være færdig . 17 . Nu skal bunden drejes af . Lav en planskive med en reces i , og hold den fast med tape , når det sidste drejes af eller anvend en Longworth Style Chuck . 18 . Der kan også præges i bunden . 19 . Nu er skålen klar til at blive lakeret både indvendigt . 20 . ... og udvendigt . 21 . I stedet for Liming Wax , kan man bruge sølv Gilt Gream . Her skal den sorte bejdse helt ned i hullerne . Det kan gøres med en lille skumgummi pensel . Når bejdsen er tør skal cremen smøres på . Brug handske . Læg en klud der er vædet med Lemon Oil på en bakke . Dup fingeren på kluden , derefter duppes fingeren i Gilt cremen , så der kommer lidt på fingeren . Gnid fingrene mod hinanden , så cremen bliver fordelt jævnt på fingeren . Gnid nu ganske let fingeren over skålen , så cremen bliver lagt på . Undgå at cremen kommer ned i hullerne . Cremen skal tørre i mindst 24 timer inden yderligere overflade behandling . Laker overfladen med en god kvalitet spraylak , da sølvcremen kan smitte af , selv efter den er tør .