Hobby-Life Hobby-Life nr. 2-2017 | Page 26

Rund minkurv 26

Runde minikurve

Er du en af dem som fletter mange kurve har du sikkert også en masse rester som trænger til at blive brugt . Sorter resterne og flet nogle søde runde minikurve ( 8 cm i dia . og ca . 7 cm i højde ). Her i foråret er det oplagt med en lille kurv til påskeæg eller en sød lille forårsblomst . Til disse minikurve er der anvendt 2,5 mm til stager og 2 mm til at flette med . Kurvene kan nemt laves større af 3 mm til stager og 2,5 mm til at flette med .
Bestil nemt hvad du mangler hos Tempa Håndværk på www . tempa . dk eller ring 97769009 .
0088 Peddigrør 2,5 mm 100 g , natur ................................................................. 40,00 kr . 0087 Peddigrør 2 mm 100 g , natur .................................................................... 40,00 kr . 0092 Peddigrør 2,5 mm 100 g , brun røget ....................................................... 40,00 kr . 0091 Peddigrør 2 mm 100 g , brun røget ............................................................ 40,00 kr . 0922 Spids syl , 16 cm ............................................................................................. 65,00 kr . 1151 Lille beskæresaks , lige skær ......................................................................... 80,00 kr .
Sådan gør du
1 . Klip 8 stager på 40 cm og en hankestage på 80 cm i 2,5 cm peddigrør . Blød stagerne op i ca . 5 min . Læg stagerne i et kryds med 5 stager i det ene bundt og 4 i det andet . Hankestagen ligger i midten af bundtet med 5 stager som ligger nederst .
2 . Tag et blødgjort 2 mm peddigrør og læg det dobbelt . Start en krydsfletning omkring det nederste bundt .
3 . Flet 4 omgange krydsfletning . Peddigrørene forlænges ved at enderne stikkes ned i vævningen eller de blot krydser hinanden bag en stage .
4 . Del stagerne så de ligger parvis og flet videre med 4 omgange krydsfletning . 5 . Del igen så stagerne ligger enkeltvis og flet en omgang krydsfletning .
6 . Klip en ekstra stage og stik den ind ved siden af en stage . Lav plads med en spids syl .
7 . Fortsæt krydsfletning til bunden måler ca . 8 cm i diameter .
8 . Klip det ene peddigrør af i krydsfletningen og fortsæt i en lærredsvævning over en , under en op ad siderne . Bøj stagerne op i 90 grader imens du fletter de første rækker .
9 . Efter nogle omgange står stagerne lodret . Sno nu hankestagen rundt om hinanden , så den holdes på plads .
10 . Fortsæt nu op ad siden på kurven indtil den måler ca . 6-7 cm i højden . 11 . Stop ved hanken og sno enden op over hanken over til den modsatte side .
12 . Stik peddigrøret ind fra yderside i den modsatte side under en væverække og sno tilbage igen til den første side . Sørg for at snoningerne følger de forrige .
13 . Hæft til sidst peddigrøret ned i sidevævningen . Blød stageenderne godt op og flet en ” Enkelt krydskant ”.
14 . Bøj alle stager bagved den stage som er lige foran og ud på ydersiden af kurven .
15 . Ved hanken bliver afstanden lidt længere , men det betyder ikke noget . Den sidste stage stikkes ud under buen ved den første , så alle stager er låst .
16 . Stik nu stageenderne ind under den anden bue fra hvor de kommer ud . 17 . Fortsæt på denne måde hele vejen rundt også ved hanken . 18 . Klip enderne af indvendigt så de hviler op ad en stage .
19 . Pres bunden på kurven lidt op i midten , så står kurven bedre på bordet . Svid alle trevler af kurven med en lighter og giv den tørre kurv en gang vindruekerneolie eller børst den med bivoksbalsam .