Vasketøjskurv
4
14. Udskiftning af fletterør: Skift fletterør ved at det gamle
hæftes ned på venstre side af stagen som det skal til at
gå foran og det nye sættes ned på højre side af stagen
som det gamle rør går bagved. Klem evt. bøjningen
med en fladtang og lav plads med en spids syl. Forlæng
søgræsset på samme måde.
15. Flet 7 omgange foran 2 bagved 2 og hæft søgræsset ned
i vævningen.
16. Slå eller klem de 7 omgange tæt sammen.
17. Fortsæt kimning med de 3 peddigrør foran to bagved en
5 omgange. Hæft et peddigrør ned i vævningen og skift
de andre to til søgræs. Flet nu 2 omgange krydsfletning
med søgræsset.
18. Skift igen de to søgræs til peddigrør og sæt et ekstra
peddigrør ned ved næste stage og flet to omgange kimn-
ing foran to bagved en. Skift igen til søgræs og flet to
omgange krydsfletning.
19. Skift igen til 3 peddigrør og flet 5 omgange kimning.
Skift til 4 vævere med 3 rør og en søgræssnor og flet 2
omgange kimning foran to bagved to. Skift igen til 3 rør
og flet kimning 8 omgange indtil kurven måler ca. 18 cm
i højde.
20. Hæft alle 3 rør ned i vævningen og flet kant.
21. Blød stageenderne godt op. Klem omkring stagerne til højre
med en fladtang så tæt på vævningen som muligt.
22. Bøj dem ned ind i kurven. Stagerne kommer til at ligge
rundt langs kanten af kurven indvendigt, så de efterhånden
låser hinanden. Stagen til højre i alle stagepar er nu bøjet
ned og ligger indvendigt i kurven.
23. Tag nu de opretstående stager og bøj dem foran en stage og
ind i kurven.
24. Læg igen stagerne rundt langs kanten. Den sidste stage
stikkes ind under den første bue. Alle stageender ligger nu
inde i kurven rundt langs kanten.
25. Tag nu de stager som lige er bøjet ind i kurven og start med
at lade en tilfældig stage gå over en stage og stik den igen
ud på ydersiden lige efter stagen.
26. Fortsæt med at lade den næste stage gå over en og ud på
ydersiden igen. Pas på hele tiden at tage de stager som gik
foran en og ind i kurven i forrige omgang.
27. Nu er den ene halvdel af stageparrene indvendig og den