Hobby-Life Hobby-Life 3-2020 | Page 17

Strandsjov 17 Strandsjov Hulsten Hulsten er utrolig flotte og facinerende. Før i tiden blev hulsten ofte kaldet for køer, fordi børnene brugte dem til at binde en snor i og lege, at de var køer på græs, men hulsten kan bruges til meget andet. Husk, når sten skal limes sammen med limpistol, må de ikke være kolde, så holder limen ikke. Læg evt. stenene lidt på radiatoren. Hvis stenen er meget glat, slibes den evt. med lidt grovt sandpapir. Sten holder bedst med en højtemperatur limpistol. Lysestager Brug store hulsten direkte som lysestager til et eller flere lys. Stentrolde Find hulsten som virker krogede. Mange gange virker hulsten af flint sådan. Find to som passer ovenpå hinanden til krop og hoved. Det er ekstra flot, hvis huller i stenen kan være øjne. Lim en lille sten på som næse og noget skind med vildt langt uld på hovedet til hår. Strandkrans Klip en krans af noget tykt pap evt. fra en papkasse. vikkel snor tæt omkring kransen og lim herfter skaller, sneglehuse samt andet fra stranden på kransen. Sommerlampe af hulsten Sæt en 5 mm jernstang fast i en træklods til fod. Sæt hulsten ned over stangen til en lampefod. Monter en fatning øverst. Lav en skærm af noget groft håndlavet papir. Tape et stykke brunt indpakningspapir fast omkring lampeskærmsstativet og tegn efter stellet op til en skabelon på papiret. Klip skabelonen ud og tegn op på det håndlavede papir. Husk en limflade i den ene ende. Lim skærmen sammen og sy den fast til stellet med en tynd hørtråd, brug kastesting. Bind evt. små hulsten fast langs kanten af skærmen forneden. Stenfugle Find to sten som kan passe i facon til krop og hoved og lim dem sammen. Lim vinger og halefjer på af muslingeskaller. Skal fuglen have næb bruges en muslingeskal.