Hobby-Life Hobby-Life 3-2017 | Page 32

Cykelkurv 8. Fortsæt kimningen 2 omgange og sørg hele tiden for at få stagerne op i 90 grader. 9. Hæft enderne på rørene fra kimningen ind under kimningen på bagsiden. 10. Start nu twillvævningen (over 2 under 2) med 13 mm sjener op ad siderne. Start bagved en stage til venstre på en af langsiderne. Husk retsiden ud af på sjenen. 11. Lås omgangen over 4 stager, så ingen af enderne kan ses. 12. Flet 3 omgange twill, hvor du hele tiden forskyder starten en stage mod højre. 13. Flet nu 2 omgange kimning med 3 rør. Lad starten af rørene gå med op uden vævningen på bagsiden på anden omgang. 14. Hæft enderne ved afslutningen ned under ved siden af startrøret. 15. Sørg for at væverækkerne bliver klemt tæt sammen hele tiden. 16. Væv nu 9 rækker twillvævning over 2 under 2 hvor du øger afstanden imellem stagerne til 5 mm efter- hånden. Flet igen kimningen med 2 mm peddigrør. 17. Efter den første omgang kimning lukkes hullet til remmene. Bøj 4. stage fra hjørnet i begge sider ned under sidevævningen indvendigt. Sørg for at den er godt blødt op. Anvend en flad syl. 18. Fortsæt kimningen 4 omgange i alt. Kimningen går bare over hullerne til remmene. 19. Blødgør stageenderne godt. 20. Væv en omgang lærredsvævning over en under en med en 13 mm sjene. Husk 2 mm luft under rækken ned til kimningen. 21. Bøj nu alle de stager som sidder udvendigt på kurven ned under de første tværgående rækker under kim- ningen og klip enderne af. 22. Klip alle de stager som sidder indvendigt på kurven af i kurvens højde. 23. Sæt nu blødgjorte kantsjener på udvendig af 13 mm sjener. Lad den være dobbelt udvendig. 24. Sæt en enkelt indvendigt. Læg søgræs ned imellem som kantfylder. Hold det hele på plads med klemmer. 25. Snør kanten med en blødgjort flad/oval sjene. Stik sjenen ind i kurven med den flade side opad lige under krydsfletningen. Lad den gå op på indersiden af kurven og ned på ydersiden under kantfylderen og kantsjenerne og stram til som en hæftekrog. Snør nu rundt om hele kurvekanten imellem hver stage og stram godt til. 26. Klip kantsjenen af så enden gemmes under en snøring. 27. Klip søgræsset af så enderne støder imod hinanden under en snøring. Kom lidt hvid lim imellem enderne. 28. Afslut kantsnøringen i samme hul som starten. Stik snøresjenen op ved siden af den første snøring på indersiden af kantfylderen. 32