Hobby-Life Hobby-Life 2-2020 | Page 16

Teknikkurv 16 13. Kimning med 3 farver til skråstriber: Hæft 3 farver ned på indersiden ved hver deres stage. For at de skrå striber opstår skal stageantallet være en mindre end 3 går op i. Her 32 stager, så det passer. 14. Flet nu en kimning med jutegarnet over 2 bagved en. 15. Flet den højde du ønsker med stribeeffekten og hæft enderne ned på indersiden igen med splejsenålen. 16. Flet igen 2 omgange kimning med 2 mm peddigrør. Soumak/spindelvævsflet: Start nu nogle omgange sou- mak/spindelvævsflet. Hvis du strammer denne tråd kan du nemt få kurven til at gå lidt indad. 17. Soumak giver en flot reliefvirkning på kurven. Flet igen 2 omgange kimning med 2 mm peddigrør. 18. Gobelinvævning i skrå striber: Prøv også gobelinvævning hvor du laver nogle skrå linier på nogle felter. Gå 2 - 3 omgange omkring hver stage for at få højde på formen. 19. To efter hinanden lærredsvævning: Start en lærreds- vævning med 2 farver, hvor de løber efter hianden i en lærredsvævning men aldrig krydser. 20. Fordi vævningen laves over et lige antal stager fremkom- mer der lodrette striber. 21. Afslut 2 omgange kimning med 2 mm peddigrør. 22. Blød stageenderne rigtig godt op og læg en dobbelt kryd- skant. Dobbelt krydskant: Bøj stagerne bagved stagen lige foran hele vejen rundt. Den første bue skal være lidt højere. Lås den sidste stage bagved den første. 23. Stik stageenderne ind under den tredje bue og stram til. Gentag hele vejen rundt. Tjek at alle peddigrør ligger pænt og stramt i kanten. De sidste stager stikkes ned ovenfra, så kanten er ens hele vejen rundt. 24. Afslutning af kanten indvendig. Markør: Tag et lille stykke rør i en afvigende farve og sæt ned i en bue ved to stager et tilfældigt sted. Dette markerer hvor omgangen skal afsluttes. 25. Tag nu stagerne indvendig og lad dem gå over to stager og bagved de næste ned i bakken. Fortsæt på denne måde hele vejen rundt. 26. Stik de sidste 2 ned hvor markøren viser, så kanten bliver ens hele vejen rundt. 27. Klip stageenderne til på indersiden af kurven, så de hviler op ad en stage. 28. Kurvefod: Klip 32 stager á 15 cm i 3,5 mm peddigrør. Klip dem skå i den ene ende og blød dem godt op. Stik en stage ind ved hver stage unden bunden af kurven. Anvend en syl til hjælp. Det er en god idé at fugte bunden lidt inden med en sprayflaske. 29. Klem stagerne med en rundtang tæt på bunden. 30. Bøj dem op i 90 grader. 31. Flet 3 omgange kimning med 3 rør, 2 mm. 32. Flet en enklet krydskant som foroven på kurven. Her flettes blot ikke den sidste inderste omgang.