Hobby-Life Hobby-Life 1-2019 | Page 30

Kurvemagerskole Besøg på den tyske kurvemagerskole i Lichtenfels 30 I Lichtenfels ligger den tyske kurvemagerskole ”Statens fagskole for Kurvedesign”, den eneste af sin art i Tyskland. Skolen startede i 1904.   Her kan eleverne få en treårig uddannelse og få eksa- mensbevis på at de er kurvemagere. Optagelse sker efter en ansættelsessamtale og der er 6 mdr. prøvetid. Selve uddannelsen er gratis. I undervisningen fokuseres på det praktiske i at lære forskellige fletteteknikker og materialer. Fletning af kurve og møbler rent historisk, men også i henhold til egne designs. Derudover kurser i teknisk tegning, design, modelfremstilling, pædagogik og grundlæggende principper i træ- og metalarbejde. Herudover suppleres med studieture, messer og udstillinger. Håndværksmæssige færdigheder kombineres med sjove kreative aktiviteter for at skabe et kreativt miljø. Efter endt uddannelse kan eleverne arbejde som selvstændige kurvemagere, indgå i designteams i virksomheder eller beskæftige sig med undervisning. Her i Danmak har vi ingen kurvemageruddannelse mere. Før i tiden kunne man komme i mesterlære som kurve- mager, men det er snart mange år siden. I 1969 var det kun på Skive tekniske skole, at man kunne starte som kurvemager. I en lang årrække uddannede Dansk Blindeinstitut kurvemagere som enten blev selvstændige kurvemagerere eller arbejdede for Blindes arbejde, hvor de færdige kurve blev solgt i Dansk Blindesamfunds butikker. I en betænkning fra 1949 om uddannelse af kurvemagere står der: Kurvemageri. En kurvemagerelev, der forlader instituttet, og som skal i praktik, må kunne fremstille kurve af forskellige, gængse typer, schenet og mattet, ligesom de må kunne fremstille schlichtet og rørfletarbejde. Eleven må endvidere kunne foretage rørfletning. Hvis en elev viser sig uegnet til faget — f. eks. fordi han mangler formsans, bør han snarest muligt overflyttes til andet arbejde.