Hobby-Life 4-2020 Hobby-Life 4-2020 | Page 55

Lampefod af træ Sådan gør du 1. To knuderester som kan blive til en smuk lampefod. Jeg prøver med den til venstre og skære den groft til på båndsaven. 2. Klodsen spændes op mellem pinolerne, centret er her forskudt i pinol enden for at få mest muligt ud af klodsen, det er noget øjet må bedømme fra gang til gang, hvad der er bedst. 3. Drej nu klodsen i facon, stands tit for at iagttage og bedømme hvordan formen skal ende ud. Vil man bevare et rustikt look må man forsøge at bevare nogle af de fordybninger der er i træet. Ret bunden groft til for at opnå optimal balance så bænken kan sættes op i fart. I så porøst træ som her er hastighed et must for at opnå et rent snit til sidst. 4. Drej lampe toppen til, så den kan spændes op i en patron, fjern ikke mere træ end, der er nok til at færdiggøre halsen senere i forløbet. Opspændingsmetoden må man vurdere fra gang til gang alt efter hvad der er muligt. 5. Så er grundformen til lampen skabt og klodsen vendes. 6. Lampeklodsen er nu vendt, i dette tilfælde kunne et par haj kæber lige passe til at gribe om træet, men som før nævnt er opspændingen forskellig fra gang til gang, nogen gange må man tænke kreativt og det er drejere som regel også gode til. 7. Drej nu lampens fod og en kant stikkes ind (her konisk) så opspænding i en patron muliggøres, når lampen senere vendes igen. Det kan være lidt svært med plads, men med en Robert Sorby skraber går det fint. 8. Bor nu lampens kerne ud med et forstnerbor, helst et der er større end borepatronen, så der kan bores dybt. 9. Bor så dybt som muligt, for at gøre det nemmere, når der senere skal bores fra den anden side. Nogen gange kan lampen også udhules med et drejejern, men det kræver at opspændingen i patronen er mere stabil end det er her. Puds nu foden færdig, samt giv kernehullet den finish, som du syntes er nødvendigt. Nogen kunne jo finde på at kikke lampen under bunden og så må de jo gerne kunne se at der er udført godt håndværk. 10. Vend nu lampen igen, og den koniske kant fra før passer lige til at et par bakker kan spændes indefra og ud, også her kan der nogle gange kræves kreativitet for at lave en stabil opspænding. 11. Bor nu hullet til det rør som skal holde fatningen (Ø10mm). Start altid med et forstnerbor, så træet ikke flosser, senere kan der skiftes til et almindeligt bor, for at kunne bore dybt nok. 12. Drej nu halsen færdigt, og eventuelle små justeringer på kroppen kan drejes nu. Puds til slut lampen, brug så stor en pudsesål som muligt, (her brugt en Ø150mm) for at undgå at pudes de porøse områder væk, som i dette tilfælde. De bløde områder i træet forsvinder hurtigere en de mere stabile områder, så derfor vigtigt med den store pudsesål og en let hånd. 13. Bor nu et hul til ledningen. Hvor det skal bores afgøres ved at besigtige den færdige lampe og bedømme hvilken side der tager sig bedst ud som en slags forside, og bor så med et 6 mm forstnerbor i den modsatte side. Nogle gange kan der være små hulninger eller revner som lige giver stedet hvor hullet til ledningen skal bores, så det ser mest neutralt ud. Så er lampen klar til montering. Man kan overfladebehandle nu eller senere, jeg foretrækker senere, så jeg kan gøre lampen helt færdig med det samme. 14. Her er de ting der skal til for at montere fatningen. Man kan købe messing rør som det der anvendes her, eller bruge 10 mm hydraulik rør (noget billigere), men det kræver at man har en 10mm snitbakke med 1 i stigning, som Drejet lampefod 55 alle fatningsgevind er udført med, desuden kræves selvfølgelig en møtrik med samme gevind, og gerne en stor spændskive. 15. Fatningen (bedst med afbryder) monteres nu og efterfølgende ledningen. Som aflastning strammes en strips stramt omkring ledningen. Køb fatninger med udvendig gevind, så er der mulighed for at bruge alle skærm typer både dem der skal skrues fast og dem der med en klemme sidder direkte på pæren, de nye pæretyper er ikke alle egnet til den sidste mulighed. 16. Lampen er nu klar til overfladebehandling, her er brugt Danish Oil. Da træet her er meget porøst og suger voldsomt skal der behandles en del gange gerne med nogle dages mellemrum. Olien er samtidig med til at stabilisere træet og give det sin naturlige hårhed tilbage. Guld fra gemmerne!