Hobby-Life 4-2020 Hobby-Life 4-2020 | Page 7

Hegnstrådskurve Hegnstrådskurve som moderne brugskunst Der samles kartofler på den jyske hede Kartoffeltyskere og kartoffelkurve Der er stor usikkerhed om, hvornår kartoflen kom til Danmark. Som indførelsesår nævnes 1709, hvor danske lejesoldater bragte den hjem fra Irland, men mest sandsynligt er det nok, at det er de franske huguenotter, der bosatte sig i Fredericia omkring 1720, der bragte den til Danmark. Kartoffeltyskere er betegnelsen for en gruppe sydtyske indvandrere, der kom til Danmark fra Pfalz og Hessen i tiden omkring 1760. De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere Jyllands hede. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra militærtjeneste. Betegnelsen “kartoffeltyskere” er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til, at man anså kartoflen for at være den afgrøde, det var nemmest at dyrke på den jyske hede. Hegnstrådskurve - historisk Gamle kartoffelkurve er efterspurgte og sælges i retro- og genbrugsbutikker. Disse stærke kurve er flettet over hegnstråd med enten pil eller hasselsjener. Senere blev anvendt bambus til sideflettet. Kurvene blev i stor stil anvendt til at indsamle kartofler i. Men blev også brugt som roekurve, brændekurve samt meget andet på landet. Kurve med hegnstråd som stager er også blevet flettet til bagerbutikker ofte flettet med bambus eller afbarket pil. På de næste sider kan du se hvordan hegnstråd kan anvendes til stærke smukke kurve flettes med peddigrør i forskellige tykkelser. 7 Gammel kartoffelkurv fra Bornholm Moderne udgaver af kartoffelkurve. Til venstre: Tæppekurv af spanskrør med hanke i sidevævningen. Til højre: Nyfortolkning af kartoffelkurven af peddigrør med forstærkning af 2 mm hegnstråd. Rebhanke er flettet ind i sidevævningen.