Hobby-Life 4-2020 Hobby-Life 4-2020 | Page 13

Sidevævning og borter 1. Sæt bunden på en drejeskive eller på bordet med en klud under. Sæt et lod eller en sten midt på bunden. Flet nu lærredsvævning foran en og bagved en med 3 - 3,5 mm peddigrør. Start- og slutenderne bag ved en stage. 2. Flet ca. 10 cm og flet en bort elller flet til ønsket højde. Kædebort: En kædebort består af 2 rækker krydsfletning som flettes modsat hinanden, så der opstår en kæde. 1. omgang flettes, hvor det rør som kommer fra foran på den foregående stage går bag ved den næste stage, så det kommer til at ligge nederst i krydset imellem stagerne. Fortsæt på denne måde omgangen ud. 3. På næste omgang flettes krydsfletningen normalt hvor det rør som kommer fra foran på den foregående stage kommer til at ligge øverst i krydset imellem stagerne. De 2 rækker danner kædeeffekten. 4. På denne bort er der først en kædebort med peddigrør, så en med søgræs og dernæst en med peddigrør. 5. På denne bort er der flettet en kimning med 3 sorte peddigrør på hver side af en karryfarvet sørush i lærredsvævning. 6. Denne bort består af 2 omgange kimning med 3 rør på hver side af lærredsvævning med peddigrør. 7. Forbered hanken når borten er færdig. Klip 4 stykker 8 mm peddigrør i ca. 10 cm længde eller brug rester. Klip enderne skrå og stik dem ned i vævningen på hver side af midterstagen i hver side som afmærkninger til hanken. Fortsæt nu sidevævningen med 3 mm peddigrør til den færdige højde på ca. 18 cm. 8. På en rund bund sættes afmærkningerne ned til hanken, så de følger krydset i bunden på den ene led. 9. Kontroller at kurven er lige høj hele vejen rundt. Anvend evt. et træbankejern til at banke kurven lige høj hele vejen rundt. Afslut kanten, se under “Topkant og aflukning”. Hegnstrådskurve 13 Prøv at eksperimentere med faconer. Her en flot vase af Else Andersen.