Hobby-Life 2-2023 Hobby-Life 2-2023 | Page 47

Fuglsangcentret 47

Undervisning af blinde og svagtseende i kurvefletning

I over 20 år har jeg flere gange hvert år undervist blinde og svagtseende i kurvefletning på Fuglsangcentret . Nogle af kursisterne kommer igen og igen år efter år for at nye friheden ved at være et sted som er indrettet til dem samt flette nogle ting til deres hjem samt til andre . Kurvefletning er en utrolig god hobby for menensker som ser meget lidt eller slet ingenting . Det er så groft at det er nemt at se med fingrene .
Fuglsangcentret blev opført for indsamlede midler , store og små bidrag samt testamentariske gaver og kostede omkring 55 millioner kroner . Centret blev indviet den 1 . september 1989 og er Dansk Blindesamfunds hidtil største byggeprojekt . Fuglsangcentret er Dansk Blindesamfunds kursuscenter , der ligger i Fredericia . Her kan du deltage i kurser der klæder dig på som synshandicappet , fx kurser i Voiceover eller om at være nyblind . Du kan også deltage i kurser og arrangementer om litteratur , håndarbejde , håndværk og andre fritidsinteresser . centert er i dag også et hotel og konferencecenter , for at tjene penge , så det hele kan løbe rundt .
På kurserne er der 5 - 6 deltagere , en blanding af nybegyndere og nogle som har været der flere gange . Her er Lisbeth , Thomas , Jytte , Bent og Pia samlet i en pause .